17. juni 2021
John Skipper Rasmussen spillede en meget stor rolle for fodbolden i Høng GF gennem mange år. Her fra det år, han blev kåret som årets leder i daværende Høng Kommune. Foto: Anders Ole Olsen
John Skipper Rasmussen spillede en meget stor rolle for fodbolden i Høng GF gennem mange år. Her fra det år, han blev kåret som årets leder i daværende Høng Kommune. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord om John Skipper Rasmussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord om John Skipper Rasmussen
Opdateret 05. juni 2021 kl. 13:48
Kalundborg - 05. juni 2021 kl. 11:04

John Skipper Rasmussen, Høng, er død. Redaktionen har fra Jan Pedersen, formand for Løve Idrætsforening, modtaget følgende mindeord:

Onsdag 26. maj slukkede lyset for John Skipper Rasmussen, som døde i en alder af kun 60 år.

Jeg vil og kan huske John Skipper for mange ting, først helt tilbage til de unge seniordage, hvor han var en super god målmand på Høngs førstehold i fodbold i serie 1. Men han stoppede fodboldkarrieren omkring 25 års-alderen.

John Skippers hjerte for fodbold og Høng Gymnastikforening sluttede ikke her. Han kom i bestyrelsen og blev ungdomsformand for fodbold-afdelingen, et job, han bestred i rigtig mange år, ja i det hele taget har Høng Gymnastikforening i mine øjne rigtig meget, de kan takke John Skipper for.

Ikke nok med, at han ydede et kæmpe arbejde for fodbolden i Høng GF; han var også en af de bærende kræfter bag de mange byfester, som Høng GF satte i scene, og ikke mindst mange koncerter både udendørs og i Hønghallen. Spurgte man John Skipper om hjælp, så fik man meget sjældent et nej - og ingen opgave var for stor.

Først i 1990'erne, hvor jeg var fodboldformand for DGI Nordvestsjælland, spurgte jeg John Skipper, om ikke han kunne have lyst til at komme med i fodboldudvalget for DGI. Svaret var selvfølgelig et ja, og da jeg stoppede i 2004, blev John Skipper siddende og kom senere med i DGI Vestsjællands hovedbestyrelse, hvor han havde sæde indtil 2020.

Under dette langvarige samarbejde udviklede vi et godt venskab, og sidst i 1990'erne blev vi enige om at prøve at iscenesætte et Landsmesterskab sammen i fodbold i Høng og Løve. Det fandt sted i 1999 med John Skipper og undertegnene som ansvarlige. John Skipper gav her prøver på hvor dygtig en organisator, han var, med forslag til hele arbejdsplanen for de op mod 70 hjælpere fra de to foreninger.

John Skipper var også manden bag ideen om at Løve IF og Høng GF skulle starte samarbejde om damefodbold. Det begyndte i år 2000 (HG/LIF). Han var også med til at starte skolefodboldstævnet, som HG/LIF afholder hvert år.

Jeg har bare tilbage at sige, at sporten har mistet en kæmpe personlighed, og alle os, som kendte John Skipper, har mistet en rigtig god og hjælpsom ven.

Min medfølelse går også til hans to brødre og deres familie for tabet af en bror.

Ære være John Skipper Rasmussen minde.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk