23. september 2020
Det bliver alligevel ikke på Svebølles gamle rådhus, at byens nye daginstitution til over 30 millioner kroner skal ligge. Medlemmerne af kommunalbestyrelsen valgte onsdag at flytte den til en del af Svebølle Boldklub og Idrætsforenings arealer. Foto: Per Christensen
Det bliver alligevel ikke på Svebølles gamle rådhus, at byens nye daginstitution til over 30 millioner kroner skal ligge. Medlemmerne af kommunalbestyrelsen valgte onsdag at flytte den til en del af Svebølle Boldklub og Idrætsforenings arealer. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Milliondyr daginstitution omplaceres trods lokal kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Milliondyr daginstitution omplaceres trods lokal kritik
Opdateret 19. december 2019 kl. 14:28
Kalundborg - 19. december 2019 kl. 06:29
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

25 ud af 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer vedtog onsdag, at den nye daginstitution i Svebølle til 30,5 millioner kroner placeres på en del af Svebølle Boldklub og Idrætsforenings arealer i stedet for at blive bygget ved byens gamle rådhus. De to, der stemte imod, er samtidig to ud af de tre af kommunalbestyrelsens medlemmer, der er bosat i Svebølle by, nemlig Thomas Malthesen Hiorth (SF) og Gert Larsen (løsgænger) (Den sidste Svebølle-politiker er Lars Kuhre Mortensen (S)).

- Vi er glade for børnehaven. Hvis der er plads til den ved boldbanerne, er det dejligt. Det jeg vil kritisere, er adgangsforholdene til børnehaven, der er fuldstændig tåbelige. Mange borgere i Svebølle er oppe og køre over, at man lige pludselig laver en institution der og så ikke har skaffet sig nogle ordentlige adgangsforhold. Hvorfor i alverden laver man ikke en høring, inden man træffer en beslutning, spurgte han.

- Jeg er meget enig i kritikken. Det virker forhastet. Lokalrådet har peget på alternative placeringer af daginstitutionen. Og jeg er enig med Gert Larsen: infrastrukturen ser noget problematisk ud. Hvis der skal til at køre ekstra 120 biler, så har vi først balladen. Hvorfor ikke tage dialogen med eksempelvis lokalråd, skole og daginstitutioner først, spurgte han.

Herefter tog Ole Glahn (R), der bor i nabobyen Viskinge, ordet. Han henviste til, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for området, som vil komme i høring.

- Der kommer jo borgerindragelse. For når man laver en lokalplan, skal man høre alle i lokalbefolkningen. Jeg undrer mig lidt over, at nogle i Svebølle bliver så ophidsede over det her, sagde han og henviste til, at det ikke var den holdning, han møder, når han snakker med Svebølle-borgere.

Peter Jacobsen (DF) glædede sig over, at der nu »sættes skub i tingene«.

- Hvis Gert og Thomas (Larsen og Malthesen Hiorth, red.) vil trække tingene i langdrag, er vi ikke med på det, sagde han.

Thomas Malthesen Hiorth:

- Institutionen skulle før have ligget på det gamle rådhus. Det her er en helt ny situation. Så bliver der lige pludselig peget på det her nye område, og det kan være et udemærket forslag. Jeg ved bare, at der er andre alternativer i spil, blandt andet et forslag om at placere den oppe ved produktionsskolen, hvor de trafikmæssige forhold er langt bedre. Hvis at trække det i langdrag er at tænke sig godt om, så synes jeg vi skal trække det i langdrag, inden vi brænder 30 millioner kommunale kroner af, sagde han.

- Man kan lave nok så mange lokalplaner. Det forandrer ikke, at der ikke er plads på de veje, sagde Gert Larsen.

Teknik- og miljøudvalgets formand Jakob Beck Jensen (V) mente, at lokalplanen netop ville tage højde for de trafikale forhold.

- Man kan ikke bygge en institution uden, at der kommer trafik, men jeg er sikker på, at vi finder en god løsning med de trafikale forhold, sagde han.

Næstformanden i udvalget Hanne Olesen (S) understregede ligeledes, at lokalplanen skal have fokus på trafiksikkerhed.

- For mig udefra er det en selvfølge, at hvis den lokalplan skal godkendes, så skal alle tilkørselsforhold være trafiksikre, sagde hun.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk