9. maj 2021
Mie Swärd med et eksempel på Sille My-smykket. 

Fotos: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Mie Swärd med et eksempel på Sille My-smykket. Fotos: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mie og Glenn Swärd har solgt butikken: Nu har de succes med dette

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mie og Glenn Swärd har solgt butikken: Nu har de succes med dette
Kalundborg - 04. maj 2021 kl. 07:29

Nu er det slut med de lange køreture til Bagsværd for Mie og Glenn Swärd.

I næsten 11 år drev de guldsmedebutikken Kirkegaard Smykker og Ure i Bagsværd, men den besluttede de at afhænde i løbet af coronaperioden. Og pludselig gik det stærkt.

- Først var det egentlig hensigten at lukke den, men så forsøgte vi - bare for lige at prøve det - om vi kunne sælge den. Og det kunne vi, fortæller Mie Swärd.

De mange stille måneder med lukkede butikker gav parret lejlighed til at fundere over fremtiden. Samtidig havde de succes med at udvikle og producere eget smykkemærke, så der var pludselig ikke så meget tid til overs, der kunne bruges på lande- og motorvejene, og derfor besluttede de en række ændringer, som har vendt en del rundt på deres liv.

Guldsmedebutikken i Bagsværd er solgt, og det samme gælder huset i Slagelse. Nu er Mie og Glenn Swärd flyttet til Kalundborg, hvor de er i fuld gang med en større ombygning af deres nye bolig. Det betyder, at de må bo i deres sommerhus til renoveringen slutter omkring 1. juli.

- Jo, det er en hektisk periode. Der sker en masse, fortæller Mie Swärd.

Begge guldsmedebutikker gik rigtig godt i 2020, hvor omsætningen var den højeste nogensinde. Fremover kan de koncentrere sig om Kalundborg-butikken og det helt lokale handelsliv, hvor Glenn Swärd er den ene af de to formænd for handelsstandsforeningen Vores Kalundborg.

Glenn Swärd fortæller, at den corona-periode, man har været igennem, har gjort det helt klart, at man som fysisk butik også må og skal have en webshop. På den måde sikrer man, at man selv om den fysiske butik skal holde lukket, så kan man stadig hjælpe sine kunder. Derfor er Swärd nu også en aktiv medspiller på netsalget.

- Og så går det rigtig godt for vores nye smykkemærke Sille My. Indtil videre har vi solgt mærket til 25 guldsmedebutikker i Danmark og en i Grønland, hvor man nu kan købe smykkerne.

- Jeg har brugt rigtig meget tid på at udvikle smykkerne, fortæller Mie Swärd, som selv står for designet af dem. Det er primært unge mennesker, smykkerne henvender sig til.

Fire unge lokale piger er med til at lave smykkerne, ligesom det er en lokal pige, der er brugt som model til at præsentere Sille My.

Håber på messer
Hvert år plejer Mie og Glenn Swärd at tage på smykkemesser. Messer der bliver holdt i blandt andet Italien, Indien og Thailand. Men det seneste år har der ikke været nogen rejseaktivitet på grund af corona-situationen. Men nu håber de, at det igen snart bliver muligt at komme ud og møde de grossister, de handler med og få endnu mere inspiration til nye smykker.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk