15. maj 2021
Arbejdsgruppen bag Udsattedagen stiller spørgsmålstegn ved brugen af eksterne oplægsholdere i en evaluering af dagen. Fra venstre nederst ses Samo Dam-Hansen, Lisbeth Filthuth, Marianne Madsen, øverst fra venstre Peter Jacobsen, Per Brockdorff og Karsten Petersen. Foto: Per Christensen.
Arbejdsgruppen bag Udsattedagen stiller spørgsmålstegn ved brugen af eksterne oplægsholdere i en evaluering af dagen. Fra venstre nederst ses Samo Dam-Hansen, Lisbeth Filthuth, Marianne Madsen, øverst fra venstre Peter Jacobsen, Per Brockdorff og Karsten Petersen. Foto: Per Christensen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere dialog og mindre kendiseffekt til Udsattedagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere dialog og mindre kendiseffekt til Udsattedagen
Kalundborg - 12. maj 2020 kl. 06:19
Af Anna Egeris Karstoft

De seneste tre år har kendte personligheder som skuespillerne Jens Arentzen og Pernille Højmark samt Niels »Noller« Olsen fra Brødrene Olsen gæstet Udsattedagen, hvor de har delt personlige beretninger fra deres eget liv. Liv der har været præget af alt fra alkohol- og stofmisbrug til psykisk sygdom og selvmord i den nærmeste familie.

Formålet med de eksterne oplægsholdere var oprindeligt at tiltrække flere gæster til Udsattedagen, som har til formål at give politikere og udsatte borgere mulighed for at mødes og tale sammen.

Men ifølge en evaluering af sidste års arrangement, foretaget af arbejdsgruppen bag arrangementet, har de eksterne oplægsholdere ikke den ønskede effekt.

- Generelt gør der sig det forhold gældende, at disse kendisser kommer med deres oplæg fra eget liv og generelt er meget dårlige til at falde ind i konteksten af at skulle være dialogskabende i teltet og facilitere en dialogisk proces, står der blandt andet i evalueringen af sidste års Udsattedag, der blev afholdt den 29. august i et stort festtelt, som var blevet sat op bag Kalundborg Medborgerhus.

Arbejdsgruppen bag Udsattedagen, der består af brugere og ansatte i kommunen, understreger desuden, at de eksterne oplægsholdere er blevet briefet både skriftligt og mundtligt om opgaven.

Derfor lægger arbejdsgruppen op til fremadrettet selv at stå for at skabe dialog ved bordene, ligesom det var tilfældet ved de første to Udsattedage, der fandt sted i 2015 og 2016.

- Dette betød mere dialog og mindre kendiseffekt. Måske er dette at foretrække igen, når nu vi kan konstatere, at kendiseffekten ikke øger deltagerantallet i teltet?, står der videre i evalueringen.

Arbejdsgruppen udtrykker også bekymring over, at der ikke var flere borgere, der fandt vej til teltet i tidsrummet mellem kl. 10 og 12, hvor oplæg og dialog fandt sted.

Ifølge Marianne Madsen, der er daglig leder i Kalundborg Medborgerhus, lagde 165 personer vejen forbi arrangementet sidste år. Tallet er baseret på, hvor mange der blev serveret mad for.

Socialudvalget i Kalundborg Kommune har diskuteret evalueringen af Udsattedagen på deres seneste møde og bakker op om arbejdsgruppens evaluering.

- Det er arbejdsgruppen, der arrangerer, og vi har fuld tiltro til, at de kan arrangere dagen. Hvis vi skal give et input, synes vi godt, at de kan prøve at afholde en dag, hvor der ikke er en kendis, men det skal være deres vurdering, lyder det fra Gitte Johansen (V), der er formand i Socialudvalget.

Udsattedagen har fundet sted siden 2015, efter der i 2014 blev afsat penge i budgetaftalen til arrangementet.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk