27. januar 2021
Johannes Schwartzkopff, som er lærer på Firhøjskolen, er med i podcastserien »Karriere på kalundborgsk«. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Johannes Schwartzkopff, som er lærer på Firhøjskolen, er med i podcastserien »Karriere på kalundborgsk«. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medarbejdere fortæller om karriere på kalundborgsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medarbejdere fortæller om karriere på kalundborgsk
Kalundborg - 24. november 2020 kl. 14:55
Af Eva Lyng Johansen

Kalundborg Kommune lancerer nu podcastserien »Karriere på Kalundborgsk«.

I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune.

Serien er et led i Kalundborg Kommunes indsats for at rekruttere medarbejdere i en række sektorer.

Her kan man møde Marie, der er teamleder i ældreplejen, Anna, der arbejder som sygeplejerske med borgernær sygepleje, ingeniørerne Camilla og Casper, Johannes, lærer på en landsbyskole og Lasse, leder af jobcentret.

De er det første kuld af medarbejdere i Kalundborg Kommune, der fortæller om at arbejde i Kalundborg Kommune i kommunens nye podcast-serie.

- »Karriere på Kalundborgsk« bliver en vigtig del af vores kommende indsats for at rekruttere flere medarbejdere til Kalundborg Kommune. Podcasts har vist sig at være et meget stærkt medie, der når vidt omkring - og de, der bedst og mest troværdigt fortæller historien om at arbejde i Kalundborg Kommune er jo medarbejderne, forklarer personalechef i Kalundborg Kommune, Søren Fussing, som også peger på, at podcast også henvender sig mere til de unge.

En af udfordringerne i Kalundborg Kommune ligesom andre kommuner er ifølge Søren Fussign at medarbejderne bliver ældre.

- Vi skal være opmærksomme på, at få nogle nye medarbejdere, som kan bære faklen videre, siger han.

Han peger på, at der blandt andet mangler SOSU'er og uddannede lærere i Kalundborg Kommune

- Derfor er det vigtigt at vise, at vi i Kalundborg Kommune kan tilbyde et udfordrende og spændende arbejdsliv med en masse udfordringer, ansvar og en udstrakt grad af frihed til at løse kerneopgaven. Nemlig, at yde den bedst mulige service for vores borgere, siger Søren Fussing.

De første episoder af podcasten er produceret af Kontoret Juhl, der består af journalisterne Asger Juhl og Pernille Brunse.

Der findes link til de fem udsendelser fra podcasten på Kalundborg Kommunes hjemmeside.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk