20. oktober 2019
Borgmester Martin Damm (V) kalder valget af Inger Støjberg (V) som Venstres nye næstformand for »fint nok«. Foto: Per Christensen
Borgmester Martin Damm (V) kalder valget af Inger Støjberg (V) som Venstres nye næstformand for »fint nok«. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin Damm om valg af Inger Støjberg: Det er fint nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Damm om valg af Inger Støjberg: Det er fint nok
Opdateret 21. september 2019 kl. 18:06
Kalundborg - 21. september 2019 kl. 17:17
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg synes vi havde to dygtige kandidater, og vi kan jo desværre kun vælge en af dem. Det er to forskellige profiler, og det var så Inger, der blev valgt. Det er fint nok.

arrow Læs også: Optimistisk borgmester efter landsmøde

Sådan lyder det fra borgmester Martin Damm (V), efter at Jakob Ellemann-Jensen (V) og Inger Støjberg (V) lørdag blev valgt som henholdsvis formand og næstformand i Venstre på et ekstraordinært landsmøde i Herning.

Martin Damm ligger vægt på, at et valg af en næstformand ikke er et valg af personens politik, men at det er en person, man gerne vil have til at arbejde for organisationen.

Borgmesteren var godt tilfreds med, at de to nye frontfigurer talte til deres bagland på mødet i Herning.

- Ud over at det er nogle stærke folk, så var de også ydmyge nok til at sige, at vi skal have baglandet med. Venstre er mere end Christiansborg, det er Venstre i hele landet, siger han.

Kommuneforeningsmand i Venstre i Kalundborg Max M. Hansen (V) mener, at det nye formandskab har den bredde, der skal til for at samle partiet.

- Jeg tror, det bliver en god formand og bestemt også, at Inger vil være god til at løfte opgaven som næstformand, og at hun kan give mulighed for at skabe bredde i partiet, siger han og lægger vægt på, at de to nye frontfigurer ikke har helt samme profil og ikke kommer fra samme sted i landet.

- Inger Støjberg er en værdikriger. Hun er en, der har nogle skarpe holdninger, og som vil være god til at favne hele vores vælgerskare sammen med Jakob, siger kommuneforeningsmanden.

De to Venstre-spidser i Kalundborg er enige om, at valget lover godt for fremtiden.

- Man kunne mærke, at der var god energi i lokalet, og at folk var klar til at komme videre. Det var dejligt at mærke, og det, synes jeg, lover godt for fremtiden, siger Martin Damm.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk