18. oktober 2021
Martin Pavón, middelalderarkæolog ved Kalundborg Museum, sidder her ved modelbyen, som viser hvordan Kalundborg Slot så ud i Margrete den førstes tid. Han peger på Folen, hvor vigtige dokumenter og værdier, blev opbevaret. Foto: Eva Lyng Johansen
gallery icon

Se billedserie

Martin Pavón, middelalderarkæolog ved Kalundborg Museum, sidder her ved modelbyen, som viser hvordan Kalundborg Slot så ud i Margrete den førstes tid. Han peger på Folen, hvor vigtige dokumenter og værdier, blev opbevaret. Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Margrete den første boede ofte på Kalundborg Slot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Margrete den første boede ofte på Kalundborg Slot
Kalundborg - 25. september 2021 kl. 08:30
Af Eva Lyng Johansen

For tiden kan man se skuespiller Trine Dyrholm i rollen som Margrete den første i filmen af samme navn i biograferne.

Margrete, datter af Valdemar Atterdag og dronning Helvig, blev født på Søborg Slot marts 1353 og døde pludseligt, muligvis af pest, den 28. oktober 1412, i en alder af 59 år, på sit skib i Flensborg Fjord.

Martin Pavón, middelalderarkæolog tilknyttet Kalundborg Museum, som er en del af Museum Vestsjælland, fortæller om Margretes tætte forbindelse til Kalundborg.

- Det, som hun er virkelig berømt for, er Kalmarunionen. Der har været andre enkedronninger, som hende, der har styret landet, siger Martin Pavón og fortsætter:

- Det var en enormt kompliceret, politisk manøvre, som betød, at hun endte med at sidde med magten over Norden.

Margrete var gift med den norske konge, Kong Håkon, da hendes far Valdemar Atterdag døde den 24. oktober 1375.

Her handlede Margrete hurtigt for at sikre sig, at det blev hendes søn Oluf - hun havde kun én - som overtog tronen. I 1380 døde kong Håkon af Norge, og sønnen Oluf døde som kun 17-årig i 1387.

Allerede den 10. november i 1375 var Margrete i Kalundborg, hvor hun skænkede »alt Vort gods i Ubby med agre, græsland, skov og fiskedamme, vådt og tørt« til bispen i Roskilde, Peder Jensen (Lodehat), der senere blev hendes livslange rådgiver.

Moderne slot

Slottet i Kalundborg var blevet moderniseret af faderen Valdemar Atterdag, og var med Martin Pavóns ord, et af de mest fede steder at bo.

Kongefamilien var et rejseherredømme, og boede derfor ikke et bestemt sted, men både Valdemar Atterdag og Margrete var meget på Kalundborg Slot.

Kalundborg Slot havde en overgang to borge, Vestborgen og Østborgen, hvilket var ret unikt ifølge Martin Pavón. Byen var omringet af en 1,1 kilometer lang og seks meter høj ringmur.

I tårnet, som blev kaldt Folen, blev vigtige dokumenter og værdier opbevaret. Det firkantede tårn var næsten på højde med rundetårn, og resterne ses stadigvæk i Kalundborg.

- Det var deres bankboks, siger Martin Pavón.

Det var i Margretes tid, at Kalundborg blev Danmarks administrative hovedstad, hvilket varede fra cirka 1380 til 1582.

- Det er hende, som giver Kalundborg den vigtige rolle, siger Martin Pavón.

Efter sønnens død tog Margrete sit søsterbarnebarn Erik Af Pommern (hed oprindelig Bugislav, red.) ind som sin fostersøn, da hun ikke ønskede Albrecht af Mecklenburg til konge.

Selvom Erik af Pommern blev udråbt som konge, var det dog stadig Margrete, der styrede.

Margrete lavede inden sin død lange og detaljerede instruktioner til sønnen, om hvordan han skulle styre riget.

- Det er den erfarne kvinde, som giver gode råd til sønnen med en hævet pegefinger, siger Martin Pavón.

Forlis på Reersø

På Reersø findes der foran Reersøhuset en bronzeskulptur af Margrete den første.

Figuren er inspireret af sagnet om Margrete som forliste i Jammerlandsbugten på vej til Kalundborg fra Fyn.

Hun skulle have reddet sig i land på en planke ved Reersø.

Da hun plaskvåd vaklede ind til en lokal bonde - Hans Hansen - fortalte hun ikke, hvem hun var. Men han tog godt imod hende og skænkede øllebrød og sild og hun blev der i tre dage. Da Hans så skulle ind til Kalundborg tog han Margrete med.

På Kalundborgvejen holdt de hvil, og Hans snød sig til at lade sine heste græsse på herremandens jord.

Margrete fik i Kalundborg Hans til at køre til Kalundborg Slot, selvom han var bange for at blive sendt væk. Skildvagten genkendte dog dronningen. Og hun indbød straks bonden Hans til at blive i tre dage som hendes gæst.

Senere skulle hun have givet det område, på Kalundborgvejen, hvor de holdt hvil, direkte til alle bønderne i Reersø - så de nu kunne slippe for at betale konge- og kirketiende, samt præste­tiende.

Gav kirker stort beløb

Et år inden dronning Margrete dør, laver hun et testamente.

Hun uddeler, hvad der svarer til 2.356 kilo sølv, til diverse gejstelige, som skulle sørge for at bruge dem på den anviste måde. Det største beløb fik Bispesædet i Roskilde, hvor Peter Lodehat var bisp.

Pengene skulle blandt andet gå til messer for Margrete og hendes familie, til ofre for den krig, som førte til Margretes magtovertagelse af Sverige, herunder de kvinder, som var blevet voldtaget i den forbindelse.

- Det er enormt beløb, som hun giver til kirkerne, siger Martin Pavón.

I senmiddelalderens from­hedsliv gjaldt det om at forkorte sjælens ophold i Skærs­ilden så meget som muligt ved at gøre gode gerninger til at opveje de synder, man havde begået.

Margrete blev oprindelig efter eget ønske gravlagt i Sorø Klosterkirke, men liget blev senere bortført af bispen i Roskilde. Og i dag kan hendes gravmæle, bekostet af Erik af Pommern i 1423, ses i Roskilde Domkirke.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk