18. november 2017
Marcus Stoltenberg var kampens store spiller med fire kasser mod Bjergmarken fra Holbæk. Her har han afdriblet gæsternes forsvar. Foto: Erik Elmelund
gallery icon

Se billedserie

Marcus Stoltenberg var kampens store spiller med fire kasser mod Bjergmarken fra Holbæk. Her har han afdriblet gæsternes forsvar. Foto: Erik Elmelund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marcus her og der og alle vegne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marcus her og der og alle vegne
Kalundborg - 10. november 2017 kl. 11:07
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bjergmarkskolen fra Holbæk har et talentfuldt drengefodbold-hold, boldsikre og hurtige på fødderne. Men det var bare ikke nok, da Holbæk-drengene i går gæstede Nyrupskolen i Kalundborg i sjette runde af årets skolefodboldturnering. Nyrupskolen vandt 5-0 (2-0 ved pausen), og især én spiller, Nyrups Marcus Stoltenberg, skilte sig ud. Marcus var her, der og alle vegne og scorede fire kasser for sit hold.

Kampen var jævnbyrdig med Nyrupskolen som spilstyrende fra start. Begge hold spillede hurtigt og teknisk godt. Nyrup fik første mulighed, da Emil Brodersen spillede Marcus Stoltenberg fri til et hovedstød, som målmand Tore Babalola sikkert tog sig af. Bjergmarken fik lidt mere spil, men formåede ikke at spille sig til chancer, og med få undtagelser holdt Nyrupskolen gæsterne fra fadet gennem hele kampen, konkluderer Erik Elmelund, der dækker mange af skolekampene for Ekstra Bladet, som arrangerer turneringen i samarbejde med DBU.

Marcus Stoltenberg scorede det første, Rasmus Jacobsen det næste - og Marcus de tre følgende. Bjergmarken viste sig som gode tabere med en god fairplay-indstilling og humøret var trods det store nederlag højt.

De medbragte kager til begge hold blev nydt til sodavanden. Nyrupskolen er nu i 7. runde. Det skete sidst i 1995, hvor holdet efter fire år i slutrunden nåede til finalen i Parken, som blev tabt 0-2 til Randers Realskole. Siden var det pigeholdet fra skolen, der triumferede. Der er dog langt igen for drengene, da der mangler både en semifinale- og en kredsfinale før slutspillet i foråret. Nyrupskolen har nu en målscore på 34-5 med Marcus som topscorer med 12 mål foran Emil Brodersens ni.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk