17. oktober 2021
Et nødkald  kan bruges af borgere til at få hjælp, hvis man eksempelvis er faldet. Når man trykker på knappen, bliver hjemmeplejen alarmeret.Foto: Lotte Overbjerg
gallery icon

Se billedserie

Et nødkald kan bruges af borgere til at få hjælp, hvis man eksempelvis er faldet. Når man trykker på knappen, bliver hjemmeplejen alarmeret.Foto: Lotte Overbjerg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange borgere vil gerne have et nødkald - nu skal der kigges på alternativ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange borgere vil gerne have et nødkald - nu skal der kigges på alternativ
Kalundborg - 02. juni 2021 kl. 19:04
Af Eva Lyng Johansen

På det seneste ældre- og sundhedsudvalgsmøde blev der orienteret om nødkald, som borgere kan bruge, hvis de for eksempel falder eller bliver dårlige, så de kan tilkalde hjemmeplejen.

Ifølge Peter Jacobsen (DF), formand for ældre- og sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune, så er der langt flere, som gerne vil have nødkald, end der efter kvalitetsstandarden kan få det.

Ifølge udvalgsformanden er der omkring 300 i kommunen, som har nødkald, men det er nok dobbelt så mange, som ønsker det.

- Vi talte om, at i nogle kommuner bliver mobiltelefonen brugt som en slags nødkald. Det vil vi gerne have undersøgt nærmere, siger Peter Jacobsen.

Det betyder også, at borgeren skal gå rundt med mobiltelefonen på sig hele tiden, men det gælder også for nødkaldet, som kan hænge om halsen.

Peter Jacobsen forestiller sig, at mobiltelefonen måske blot har en enkelt knap, som borgeren skal bruge til at tilkalde hjælp.

- Det kan være fint, hvis flere kan være en del af ordningen på den måde, siger Peter Jacobsen.

Et nødkald er et hjælpemiddel, som skal bevilges af Hjælpemiddelteamet i Kalundborg Kommune.

Hjælpemidler til udlån bliver bevilliget efter Servicelovens §112, og man skal levere hjælpemidlet tilbage, hvis man ikke længere har behov for det.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk