29. oktober 2020
Politiet holder fortsat et vågent øje med status i byen sammen med øvrige interessenter som Kalundborg Kommune, SSP og boligselskaber. Foto: Kenn Thomsen
Politiet holder fortsat et vågent øje med status i byen sammen med øvrige interessenter som Kalundborg Kommune, SSP og boligselskaber. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Målrettet aktion har dæmpet unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Målrettet aktion har dæmpet unge
Kalundborg - 11. oktober 2020 kl. 11:34
Af Ulrik Reimann

Midt- og Vestsjællands Politi vurderer, at den øgede polititilstedeværelse gennem den senere tid i Kalundborg har dæmpet de utryghedsskabende unge og fået byen tilbage til et mere acceptabelt niveau med hensyn til utryghedsskabende adfærd og hændelser i det offentlige rum.

Politiet holder dog fortsat et vågent øje med status i byen sammen med øvrige interessenter som Kalundborg Kommune, SSP og boligselskaber efter den gennemførte og forhøjede politimæssige tilstedeværelse i byen. Det skal også ses i lyset af for eksempel den kommende uge 42 med skolernes efterårsferie, oplyser Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet er der ikke tale om en organiseret gruppe eller bande, men derimod en løst sammensat gruppe af omkring 20 unge, som i længere tid har stået bag en lang række utryghedsskabende aktiviteter som tilråb med ukvemsord, hensynsløs kørsel med to- og firehjulede køretøjer, hærværk, ildspåsættelse, truende adfærd rettet mod tilfældige og som det alvorligste knivstikkeri i Kordilgade sidst i oktober, hvor en 22-årig somalier fra Kalundborg blev varetægtsfængslet for drabsforsøg på en 26-årig landsmand.

Politiets målrettede aktion mod de unge foregik med både uniformeret og civilklædt politi, og en række påsatte brande i affaldscontainere er nu tilsyneladende ophørt. Det er dog politiets vurdering, at indsatsens effekt ikke alene kan måles i forhold til antal antændte containere, antændte bildæk eller ophør heraf. Det er politiets opfattelse, at indsatsen har haft en effekt, og politiet vil fortsæt være til stede med både synligt og mindre synligt i Kalundborg Kommune, oplyser Martin Bjerregaard.

I forbindelse med indsatsen har politiet registreret de unge, som politiet har mødt, hvilket politiet altid gør. Og i de tilfælde, hvor det af politiet eller kommunen skønnes relevant, bliver der taget kontakt til de unges forældre jævnfør retsplejelovens § 115 og 115a.

Politiet har i enkelte tilfælde fået tip fra borgere i hele Kalundborg Kommune og har brug for borgernes hjælp og tips for at kunne se det fulde billede.

- Når det er sagt, så har politiet også brug for konkrete anmeldelser, når borgere bliver udsat for ulovligheder for at kunne forfølge gerningsmanden m/k, understreger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk