5. juni 2020
Det gamle jernbanehotel indrettes med fire luksuslejligheder og erhvervslejemål. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Det gamle jernbanehotel indrettes med fire luksuslejligheder og erhvervslejemål. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Luksus-­boliger ved havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Luksus-­boliger ved havnen
Kalundborg - 27. marts 2020 kl. 10:31
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Michael Rasmussen, som er indehaver af Kalundborg Rør- og Fjernevarmeteknik, er ved at indrette det gamle Jernbanehotel, som ligger på hjørnet af Skibbrogade og Vestre Havneplads, til fire luksuslejligheder og erhvervslejemål.

1. april flytter de første lejere ind i de to lejligheder, som ligger ud mod Skibbrogade. I øjeblikket arbejder to håndværkere på de to andre lejligheder, og derudover skal gårdhaven også laves i løbet de næste fire-seks måneder, oplyser Michael Rasmussen.

Michael Rasmussen lægger ikke skjul på, at det har været et stort arbejde at få renoveret den gamle bygning, hvor alt nærmest er skrællet væk for at blive erstattet af nye materialer.

- Jeg har ikke villet gå på kompromis med kvaliteten. Der er ikke sparet på noget som helst, siger han.

De største lejligheder er de øverste, som bliver på omkring 200 kvadratmeter hver. Lejlighederne har to badeværelser, og de originale loftsbjælker er blevet bevaret. 400 millimeter isolering sikrer også, at langt det meste af lyden udefra, bliver holdt ude. De nederste lejligheder bliver på omkring 140 kvadratmeter.

Fra vinduerne kan lejerne nyde udsigten til Kalundborg Havn og Havneparken med legeplads og café.

Facaden på bygningen, som i øjeblikket ser ret medtaget ud, bliver først lavet til næste år, og den bliver lavet med en særlig teknik, som gør, at den kan holde i 20 år og ikke konstant skal lappes, forklarer Michael Rasmussen.

Udover lejlighederne, så har Michael Rasmussen også planer om at indrette lokalerne, hvor der i øjeblikket er Multihus, til et restaurantlokale. Det kræver dog, at han kan få lov til at købe noget af jorden foran bygningen af Kalundborg Kommune.

Michael Rasmussen har udelukkende brugt lokale håndværkere til arbejdet.

Den 52-årige har omkring 70 lejemål, blandt andet også flere i Strandstræde. Han ejer også Havnegrillen i Havneparken, som Niels Niller Jensen netop har meldt ud, at han lukker permanent.

I øjeblikket er Michael Rasmussen i dialog med et par stykker, som er interesseret i at købe.

- Jeg vil helst sælge grillen, så jeg kun har lejligheder, siger han.

Planen er, at når Michael Rasmussen engang går på pension, så vil han leve af sine lejemål, som han skal bruge tiden på at vedligeholde.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk