21. januar 2021
En 33-årig mand blev på denne adresse i Kalundborg udsat for et groft røverisk overfald den 11. august i år. Foto: Ulrik Reimann
En 33-årig mand blev på denne adresse i Kalundborg udsat for et groft røverisk overfald den 11. august i år. Foto: Ulrik Reimann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokket i sex-baghold i Julemandens Værksted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokket i sex-baghold i Julemandens Værksted
Kalundborg - 25. november 2020 kl. 17:32
Af Thomas Rye

En 19-årig kvinde og en 33-årig mand blev onsdag ved Retten i Holbæk kendt skyldige i sammen med en tredje uidentificeret gerningsmand, at have udsat en 41-årig mand for røveri på Kordilgade i Kalundborg. Den 33-årige blev derudover også kendt skyldig i at have udsat den 41-årige for grov vold.

Få dage for inden havde den 19-årige kvinde lært den 41-årige mand at kende over hjemmesiden sugardating.dk. Hun havde først forsøgt at få ham til at sende hende penge, ved at love ham billeder af sig selv. Den 41-årige ville imidlertid hellere mødes med hende, hvorefter ideen om røveriet opstod mellem den 19-årige og den 33-årige, som var en ven af kvinden, som hun på det tidspunkt boede hos.

Den 19-årige aftalte med den 41-årige, at han skulle komme til Kalundborg, hvor han skulle mødes med hende og en af hendes veninder. De tre skulle have en trekant, for hvilket pigerne skulle betales 1.500 kroner.

De to mødtes på Kordilgade, hvorefter den 19-årige ledte den 41-årige ind i en gård ved Kordilgade 75 i et erhvervslokale kendt som Julemandens Værksted, der på det tidspunkt var udlejet til den 33-årige mand.

Her ventede den 33-årige sammen med den ukendte medgerningsmand. De to forlangte, at han skulle udlevere sine penge, og mens medgerningsmanden holdt vagt ved døren, slog den 33-årige adskillige gange den 41-årige mand i ansigtet og på overkroppen. Under overfaldet blev den 41-årige også tildelt et dybt 15 centimeter langt snitsår i ansigtet. Blødende lykkedes det den 41-årige at flygte ud i gården. De to mænd forfulgte ham og væltede ham omkuld, hvorefter han blev tildelt flere spark. Det lykkedes dog til sidst den 41-årige at slippe væk.

Den 33-årige blev idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel, mens den 19-årige slap med ni måneders fængsel, da retten ikke fandt det bevist, at hun på forhånd vidste at den 33-årige havde en kniv og ville bruge den under røveriet.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk