16. september 2019
Den 2. april sættes spaden i jorden til det knap 60 millioner kroner dyre kulturbyggeri ved Høng-hallen.  Foto: Bjarne Robdrup
gallery icon

Se billedserie

Den 2. april sættes spaden i jorden til det knap 60 millioner kroner dyre kulturbyggeri ved Høng-hallen. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalråd: Nyt byggeri bliver ikke som håbet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalråd: Nyt byggeri bliver ikke som håbet
Kalundborg - 21. marts 2019 kl. 11:42
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke større begejstring for kulturprojektet ved Høng-hallen. Til gengæld håber Høng Lokalråd at få tilsagn om og penge til ny sti fra Høng mod Gierslev og Solbjerg.

*
Lokalrådet i Høng har en kritisk tilgang til kulturbyggeri og bevægelsespark, som sættes i gang 2. april med første spadestik i jorden ved Høng-hallen - ikke mindst i forhold til gymnasterne. Et projekt til i nærheden af 60 millioner kroner.

I rådets årsberetning sagde formanden, Niels Erik Danielsen, blandt andet, at »parken kommer til at bestå af to haller, en på 20 x 40 meter og en mindre hal«:

- Der bliver en lounge og et loop rundt om hallerne, noget der dog ikke er til foreningsidræt. Høng Kultur og Bevægelsespark (HKBP) blev desværre ikke det, som mange af os havde håbet. Særlig gymnastikafdelingen i Høng Gymnastik er forbigået. Gymnastikkens ønsker om en springgrav/springcenter er ikke i denne omgang blevet imødekommet, sagde formanden - og fortsatte:

- De penge, der betales for leje af halplads til Gørlev Idrætsefterskole, kunne bruges i finansieringen af springdelen på den kommende hal.

- HKBP bliver noget dyrere end først forventet. Der er ændringer og besparelser. Kommunen har givet en ekstra bevilling på 10 millioner kroner, mens Lokale- og Anlægsfonden bidrager med ekstra 3,5 millioner kroner, sagde formanden.

Danielsen kom også ind på et forslag fra to borgere om at etablere sti fra Finderup til Gierslev og måske videre til Solbjerg og Løve, fordi mange cykler og løber i dette område, hvor der er megen biltrafik.

- Der er tale om en grussti/trampesti, som kan etableres etapevis. Med start ved Slagelsevej fra Hermod Lannungs Sti, til Kirkestien i Høng, der er indeholdt i lokalplanen for nye boligområder og skal bevares. Derefter, i følge forslaget, ad Davrekildevej, vest om Finderup Kirke, hvis det er muligt. Videre til Solbjergvej og Gierslev, mod Gierslevvej og ud til Høng Landevej, som går over i cykelsti langs Slagelsevej mod Højbuen indtil Hermod Lannungs Sti. Om projektet gennemføres, afgøres først efter det aftalte få det fikset-møde, der finder sted senere, og hvor kommunen har afsat en million kroner i to år til Høng.

Niels Erik Danielsen, Niels Christian Buch og Birger Jensen var på valg. Alle tre modtog genvalg. Brian Larsen og Peter Joensen blev genvalgt som suppleanter, mens Karl Åge Hornshøj Poulsen fortsætter som revisor med Boye Larsen som revisorsuppleant.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk