24. september 2020
Cathrine Graves Schakinger - social- og sundhedshjælper og lokalt velfærdstalent.

Foto: Kalundborg Kommune
gallery icon

Se billedserie

Cathrine Graves Schakinger - social- og sundhedshjælper og lokalt velfærdstalent. Foto: Kalundborg Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale sosu'er hyldes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale sosu'er hyldes
Opdateret 03. august 2020 kl. 17:18
Kalundborg - 03. august 2020 kl. 15:28
Af Jakob Erhardt Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Kommune bekendtgør i en pressemeddelelse mandag, at to af Danmarks største velfærdstalenter er fundet i Kalundborg Kommune.

- PenSam og FOA Ungdom hylder for tredje år i træk 100 unge velfærdstalenter for deres stærke faglighed og særlige indsats i den danske velfærd. I år er der to talenter fra Kalundborg Kommune, som løber med prisen som Velfærdens Talent 100, hedder det i meddelelsen.

De to lokale velfærdstalenter er henholdsvis Cathrine Graves Schakinger, som er social- og sundhedshjælper i Integrerede Pleje Nord (IP Nord), og Michelle Blom Jørgensen, som er udekørende social- og sundhedsassistent i Integrerede Pleje Nord.

Cathrine Graves Schakinger blev nomineret for sine evner til at arbejde rehabiliterende og hjælpe borgerne med at opnå livskvalitet på borgerens præmisser, oplyses det.

- Når man arbejder på en fantastisk arbejdsplads, hvor der er plads til at være sig selv, og man bliver hørt, så har man også lyst til at give den gas på arbejdet og gøre en ekstra indsats. Jeg elsker mit arbejde, kollegaer og de borgere, som jeg kommer hos hver dag, fortæller Cathrine Graves Schakinger.

Michelle Blom Jørgensen blev nomineret for sit store engagement, sine fremragende kompetencer og evnen til at yde omsorg og pleje til nogle af hjemmeplejens svageste borgere.

- Jeg er stolt og glad for mit arbejde i IP Nord. Jeg har en arbejdsplads, der er super god til at udvikle os og bruge de kompetencer, som vi har. Jeg elsker kontakten med borgerne og følelsen af, at jeg gør en forskel for andre mennesker. Det beriger mit liv. Det er skønt at have et arbejde, der kan det, siger Michelle Blom Jørgensen.

Ifølge den kommunale meddelelse udspringer de to velfærdstalenters indsats blandt andet af et stærkt arbejdsmiljø, der bygger på tillid, inklusion og dialog. Det resulterer i, at der er frihed til at være sig selv, tage ansvar og udfolde sine kompetencer.

- Vi er meget stolte af, at to af vores dygtige medarbejdere bliver hyldet. Den hyldest har de gjort sig fortjent til. I Kalundborg Kommune går vi op i at tilbyde vores borgere den bedste pleje og omsorg. Cathrine, Michelle og deres dygtige kollegaer er med til at opretholde vores serviceniveau. De to talenter vil derfor blive fejret til efteråret af Kalundborg Kommune, oplyser Louise Grundtvig Ibsen, som er teamleder for Hjemmeplejen Øst.

PenSam er et pensionsselskab, der leverer arbejdsmarkedspension til FOA's faggrupper, som udfører kerneopgaver i det danske velfærdssamfund, primært i kommuner. FOA Ungdom er et netværk for unge medlemmer af FOA (fagforening og a-kasse).

Sammen har de etableret kampagnen »Velfærdens Talent 100«, som har til formål at hylde de mange unge, der gør en vigtig indsats i velfærden.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk