25. januar 2021
Otte lokale erhvervsfolk trampede lørdag løs på hver deres spinningscykel på Solskinspladsen til fordel for KGB?s fodbold-ungdom. Her ses fra højre Tonny Calver fra Meny, Thomas Aunsbak fra Multi-Tech, Bo Jensen fra KGB, Kim Thyge fra Raklevsmedene, Monica Jackson fra Dragsholm Sparekasse og Mathias Lykke fra Hans Frederiksen A/S.
gallery icon

Se billedserie

Otte lokale erhvervsfolk trampede lørdag løs på hver deres spinningscykel på Solskinspladsen til fordel for KGB?s fodbold-ungdom. Her ses fra højre Tonny Calver fra Meny, Thomas Aunsbak fra Multi-Tech, Bo Jensen fra KGB, Kim Thyge fra Raklevsmedene, Monica Jackson fra Dragsholm Sparekasse og Mathias Lykke fra Hans Frederiksen A/S.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale erhvervsfolk sprintede i en god sags tjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale erhvervsfolk sprintede i en god sags tjeneste
Kalundborg - 05. december 2020 kl. 16:51
Af Anna Egeris Karstoft

Der blev trampet i pedalerne til kendte juleklassikere og duften af brændte mandler, da Erhvervsklub KGB traditionen tro afholdt cykelløb på Solskinspladsen lørdag formiddag.

Temperaturen var nede på seks grader, alligevel var otte lokale erhvervsfolk trukket i cykelshorts og T-shirts i en god sags tjeneste, imens de handlende i Kordilgade standsede for at se rytterne få sved på panden på hver deres spinningscykel.

I feltet til Tour 2020 sad mange kendte ansigter fra det lokale erhvervsliv, der til sammen havde indgået aftale med 85 lokale sponsorer, der blandt andet talte uddannelsesinstitutioner og virksomheder. De forskellige sponsorer havde forpligtet sig til at donere 50 kroner hver gang, deres cykelrytter tilbagelagde en kilometer - dog maksimalt 2000 kroner for 40 tilbagelagte kilometer.

Thomas Aunsbak fra Multi-Tech havde fået æren af at køre i den gule trøje, da han med 20 sponsorer havde lavet absolut flest aftaler forud for løbet. Ved siden af ham sprintede Bo Jensen fra KGB iført en prikket trøje, der viste, at han med 15 sponsorer havde opnået næstflest aftaler.

Da løbet blev fløjtet af efter en time, var det lykkedes alle ryttere at tilbagelægge 40 kilometer - og flere var nået endnu længere. Samlet blev der kørt 378 kilometer, hvilket udløste en pengepose på i alt 170.000 kroner.

Formand i Erhvervsklub KGB Thomas Philip kalder det et »fantastisk resultat« og fortæller, at beløbet bl.a. kan bruges til bolde, net eller fodboldture hos KGB's Ungdom.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk