15. november 2019
Mette Thisgaard er mor til Thilde Thisgaard på 12 år, som har haft diabetes, siden hun var to år. Hun vil gerne give andre et indblik i, hvordan det er at være forælder til et kronisk sygt barn. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Mette Thisgaard er mor til Thilde Thisgaard på 12 år, som har haft diabetes, siden hun var to år. Hun vil gerne give andre et indblik i, hvordan det er at være forælder til et kronisk sygt barn. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet med et kronisk sygt barn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet med et kronisk sygt barn
Kalundborg - 03. november 2019 kl. 19:01
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mette Thisgaards datter Thilde Thisgaard var hurtig til at lære at kravle og gå som lille. Hun lærte også hurtigere at tale end andre på hendes alder.

Omkring hendes to-års fødselsdag begyndte hun at blive syg hele tiden. Hun blev bleg og mørk om øjnene.

Hun drak også meget hele tiden.

- Jeg genkender symptomerne, fordi jeg havde en kollega, som havde diabetes, forklarer Mette Thisgaard, som på det tidspunkt også var gravid med lillesøsteren Alma.

Hun tager til vagtlægen, og efter han har tjekket en urinprøve, siger han, at det kan være diabetes, og han beder Mette Thisgaard om at kontakte egen læge næste dag.

- Det, syntes jeg, var mærkeligt. Hvis hun har diabetes, så skal jeg vel på sygehuset med hende, siger Mette Thisgaard, som dog gør, som vagtlægen anbefaler.

Næste dag tager hun til lægen, som måler blodsukkeret til 6,4, hvilket ligger inden for normalen, som er mellem 4 og 8.

Akut indlagt
Lægen sagde, at han ikke troede, at datteren havde diabetes, men de skulle komme tilbage næste dag og få målt blodsukkeret, hvilket de gjorde.

- De kunne slet ikke måle blodsukkeret, fordi det var så højt, og vi blev sendt akut til Holbæk Sygehus, forklarer Mette Thisgaard.

Datteren var på vej i syreforgiftning, som er livsfarligt. Hun fik injektioner for at få genoprettet væske- og saltbalancen.

Mette Thisgaards mistanke var korrekt, og nu tænkte hun på, hvordan hendes datters fremtid ville blive.

- Jeg var simpelthen så ked af det, siger hun.

Diætister, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer stod klar til at tale med Mette Thisgaard om, hvad det fremtidige liv med at barn med diabetes krævede. Merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, vejning af mad og optælling af kulhydrater og måling af blodsukker skulle hun blandt andet forholde sig til.

Efter en uges tid skulle hun hjem med datteren fra sygehuset.

- Det klarer jeg aldrig, tænkte Mette Thisgaard, som var dødsensbange for at datteren skulle få insulinchok.

Oppe hver nat
Datteren skulle have målt blodsukkeret flere gange om natten.

- De første fire år var jeg oppe hver nat, siger hun.

Fem måneder efter, at diabetessygdommen var opdaget, fødte Mette Thisgaard Alma.

- Det var en hård periode. Når jeg havde ammet Alma, så målte jeg ofte blodsukker på Thilde bagefter, siger hun.

Thilde har efterfølgende også fået glutenallergi og børneeksem.

Diabetessygdommen gør også, at Thildes immunforsvar er svækket.

Mette Thisgaard ville nogle gange ønske, at hun selv havde fået sygdommen i stedet for Thilde.

- Nogle gange siger folk, at jeg skal være glad for, at hun ikke har kræft. Det sårer dybt, fordi de ved ikke, hvor meget hun kæmper. De ser ikke hendes tårer, siger Mette Thisgaard.

Sygdommen kræver konstant, at Mette Thisgaard er på forkant.

- Mange spørger, hvordan jeg klarer det. Jeg må jo klare det. Jeg kan jo ikke bare lade være, siger den 40-årige mor.

Hun har fået nogle nye veninder, som også selv er mødre til børn med diabetes.

- Det er svært for andre at sætte sig ind i, hvor svært det er, siger Mette Thisgaard.

Hun råder forældre til kronisk syge børn til at finde nogle glæder i livet.

- Træningen er blevet mit frirum, siger Mette Thisgaard.

Den 14. november, som er Verdens Diabetes Dag, i Kino Den Blå Engel i Kalundborg holder Mette Thisgaard foredraget »Når sygdommen rammer« sammen med Christina Nünes, som har haft diabetes, siden hun var 10 år.

Overlæge på Børneafdelingen på Holbæk Sygehus Annie Ellerman indleder foredraget med at fortælle om diabetes.

- Jeg håber, at der kan komme mere fokus på, hvad det betyder for en familie med et kronisk sygt barn, siger hun.

Fakta
Pr. 1. januar 2016 havde mindst 260.750 danskere diagnosen diabetes. Heraf har 80 procent type 2-diabetes, 10 procent type 1-diabetes og 10 procent type 1½-diabetes. Antallet er i stor stigning. Årsagen til stigningen blandt personer med type 1-diabetes er stadig et mysterium, mens type 2-diabetes til dels er arvelig, men ofte udløses af faktorer som fysisk inaktivitet, overvægt eller nogle former for medicin.

Flere og flere børn og unge bliver af uforklarlige årsager ramt af diabetes. Fra 2000-2017 er det samlede antal børn og unge (0-19 år) med type 1-diabetes vokset fra omkring 1.675 til 3200. Derudover har omkring 175 børn og unge type 2-diabetes.

Kilde: Diabetes-foreningen

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk