18. september 2018
Ramune Sandberg elsker at gå ture. Det er den måde, at hun slapper af på. Vandtårnet på Møllebakken i Kalundborg ligner til forveksling et berømt, gammelt slot i Vilnius i Litauen, nemlig Gediminas Slot.
gallery icon

Se billedserie

Ramune Sandberg elsker at gå ture. Det er den måde, at hun slapper af på. Vandtårnet på Møllebakken i Kalundborg ligner til forveksling et berømt, gammelt slot i Vilnius i Litauen, nemlig Gediminas Slot.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Litauisk tandlæge slog sig ned i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Litauisk tandlæge slog sig ned i Kalundborg
Kalundborg - 19. august 2018 kl. 08:10
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

51-årige Ramune Sandberg har altid drømt om at blive tandlæge.

Da Ramune Sandberg var færdiguddannet tandlæge, fik hun egen tandlægepraksis i Vilnius i 1992, et år efter Sovjetunionen blev opløst i 1991.

Gennem en veninde mødte hun sin danske mand Kelly Sandberg, som på det tidspunkt havde et firma, som hjalp danske virksomheder med at etablere sig i Litauen.

Han manglede en tandlæge, og han fik derfor en tid hos Ramune Sandberg. De fik sig senere en kop kaffe sammen, og stille og roligt blev de kærester, gift - og de fik børnene Lukas og Olivia som i dag er henholdsvis 13 og seks år.

De nåede at bo sammen i 12 år i Vilnius, hovedstaden i Litauen, som har omkring en halv million indbyggere.

Familien begyndte at snakke om de skulle flytte til Danmark. De var tit på besøg hos Kelly Sandbergs familie, som boede i København.

Det var dog alfa og omega for Ramune Sandberg, at hun kunne blive ved med at arbejde som tandlæge, og det krævede, at hun fik sin egen klinik, fordi det kunne være vanskeligt at få et job som tandlæge, når hun ikke talte så godt dansk. Hun havde også været selvstændig i 23 år, så det ville være mærkeligt at være ansat, siger hun.

Parret begyndte derfor at lede efter en klinik, som Ramune Sandberg kunne overtage. Der dukkede en klinik op i Kalundborg. Parret tog til Kalundborg i juli 2015 i forbindelse med, at de skulle til en familiefødselsdag i København.

De mødte den daværende tandklinikejer Anne Helle, som var med på at blive det første halve år for at hjælpe Ramune Sandberg i gang.

- Hun var så sød, og vi havde mange ting til fælles. Jeg havde en god fornemmelse, siger Ramune Sandberg.

Alt faldt i hak ret hurtigt. Familien fik købt et hus ii Kalundborg, hvor de flyttede til den 1. oktober 2015. 1. november 2015 begyndte Ramune Sandberg at arbejde.

Ramune Sandberg kan gå fra hjemmet og nå enten job eller strand på 100 minutter. Hendes mand har åbnet butikken Finurlig i Kalundborg, og familien trives.

- Kalundborg passer godt til os. Jeg har ikke brug for en storby med masser af action, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk