25. september 2021
Det er altid et imponerende blomster- og plantehav der modtager kunderne i indgangspartiet i Meny. Hovedarkitekten bag det er Liss Thomsen.  Fotos: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Det er altid et imponerende blomster- og plantehav der modtager kunderne i indgangspartiet i Meny. Hovedarkitekten bag det er Liss Thomsen. Fotos: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liss er blomsterdronningen i Meny

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liss er blomsterdronningen i Meny
Kalundborg - 14. september 2021 kl. 07:34
Af Jørn Nymand joern.nymand@sn.dk

Meny på Nørre Allé i Kalundborg har Meny-kædens største blomsterafdeling. Sådan har det efterhånden været i en længere periode - og ansvarlig for denne både iøjnefaldende vækst og knopskydning af afdelingen - er Liss Thomsen, som har været med næsten lige fra begyndelsen i 2015 og stået i spidsen for udviklingen.

Hun lever og ånder for sit arbejde. Liss Thomsen er sprunget ud som en af sine utallige planter og blomster og med sine mange og vigtige forbindelser og netværk til leverandørerne - gartnerier og avlere - har hun pejlet sig frem til, hvad det er, kunderne ønsker, og hvad moden er lige nu. Den skifter også når det gælder blomster og planter, og det er kunderne opmærksomme på.

Det er netop Kalundborg-kundernes utrolige opbakning om blomsterafdelingen, som gør, at Liss Thomsen hele tiden kan udvikle og forny udvalget.

En anden af Liss Thomsens spidskompetencer er evnen til at sammensætte købmandskurve og gavekurve med lækkerier fra de forskellige afdelinger i Meny - inklusiv hendes egen.

Nu har købmand Peter Egebæk, som på tætteste hold følger hvordan blomsterafdelingen udvikler og breder sig, sat sig sammen med Liss Thomsen og de er blevet enige om, at nu vil man gerne tilgodese og sige sige tak for kundernes markante opbakning. Købmanden er iøvrigt begyndt at kalde Liss Thomsen for "blomsterdronningen".

Fra den 15. til 19. september laver Meny derfor tre forskellige konkurrencer, hvor kunderne kan deltage via en kupon, man klipper ud af Meny-annoncen i denne uges Kalundborg Nyt, kunderne kan også aflevere deres bon efter indkøbet og deltage i en lodtrækning på den måde, ligesom Meny også har en konkurrence på Facebook.

Blandt de mange flotte præmier, som venter de kunder der deltager i konkurrencerne, eksempelvis fem spande fyldt med roser til en værdi af 500 kroner hver, luksusgavekurve til en værdi af 1.000 kroner samt håndbundne buketteren.

Brugskunst og værtindegaver er også blandt Liss Thomsens områder, og i takt med at hun har udvidet sine aktiviteter og kvadratmeter har hun også flere og flere medarbejdere. Hun begyndte alene i afdelingen, som nu tæller seks medarbejdere.

- Liss har frie rammer at arbejde under, og dem forstår hun at udnytte på bedste vis, siger Peter Egebæk.

Blomsterafdelingen har en mange lokale leverandører og samarbejdspartnere bl.a. FGU Nordvestsjælland i Svebølle samt et samarbejde med producenter på Samsø, der leverer en række specialiteter fra øen.

Det meste af Meny vil i de kommende dage blomstre ekstra meget, når Liss Thomsen og hendes medarbejdere har været rundt og pynte op.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk