12. november 2019
Lørdag blev der holdt lille suppedag på Reersø Museum. Udklædte frivillige kokkerede i det ny istandsatte museums gammeldags køkken, og mange gæster benyttede lejligheden til at kigge forbi. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Lørdag blev der holdt lille suppedag på Reersø Museum. Udklædte frivillige kokkerede i det ny istandsatte museums gammeldags køkken, og mange gæster benyttede lejligheden til at kigge forbi. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille suppedag på Reersø var en stor succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille suppedag på Reersø var en stor succes
Kalundborg - 19. oktober 2019 kl. 16:29
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Reersø Museum er genopstået som et levende museum efter en større istandsættelse, og i efterårsferien blev der for første gang i mere end 150 år tændt op i museets gamle køkken.

Røgen bølgede lystigt op af skorstenen på Reersø Museum lørdag eftermiddag, og vidnede om travl aktivitet i det lille mere end 300 år gamle hus på Skansevej på Reersø. Indvendigt var huset da også fyldt med et mylder af mennesker. I køkkenet havde flere frivillige iført sig gammeldags klædedragter og var nu travlt beskæftiget med at koge grøntkålssuppe til museets mange besøgende. De fleste af disse forsamlede sig i museets lille stue, der var godt opvarmet af ilden i køkkenet.

- Andrejs var husets sidste beboer, og han døde helt tilbage i 1841. Siden dengang har huset fungeret først som maskinhus i en årrække, inden det i 1926 blev omdannet til museum. I al den tid er der ikke blevet lavet mad i huset, så det føltes lidt specielt, da vi fyrede op i køkkenet i formiddags, fortæller René Rohde, der er formand for Reersø Museums bestyrelse.

Reersø Museum har de sidste par gennemgået en omfattende og ganske kostbar istandsættelse, hvor der blandt andet er blevet lagt nyt tag på museet og rejst en ny mur. Istandsættelsen har imidlertid givet nogle helt nye muligheder omkring museet.

- Andrejs' Hus har fungeret som museum i mere end 90 år, men i alle de år har det været et »dødt« museum. Det vil sige et sted som publikum besøger, og hvor de går rundt og kigger på de udstillede genstande. Vi havde imidlertid ambitioner om noget mere, fortæller René Rohde og fortsætter:

- Vi vil gerne have et levende museum, med aktiviteter der er spændende både for de besøgende og de frivillige. Et mål med istandsættelsen var derfor at få køkkenet i en stand, så det igen kunne bruges til madlavning, forklarer han.

I efterårsferien skulle det nye levende Reersø Museum stå sin prøve, hvorfor man i løbet af ferien holdt to suppedage. Og at det var grøntkålssuppe der blev serveret var ikke en tilfældighed.

Grønkål er et af de ældste grønsager, vi har, og den har den herlige egenskab, at den kan stå ude hele vinteren. Grønkål var et meget betydningsfuld bidrag til bondebefolkningens vinterkost og det hed sig, at hvor der var en stor kålgård, var der sjældent sygdom til huse, fortæller Rene Rohde.

Suppedagen er blevet godt modtaget af såvel gæster som frivillige.

- Det har været en stor succes og en meget positiv oplevelse. Den første suppedag havde omkring 80 besøgende, og vi håber på omkring det samme i dag. Vi har helt sikkert mod på mere, lover René Rohde.

Således forventer han, at suppedagene bliver et tilbagevendende arrangement, og ligesom man også håber på et arrangement i december.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk