18. november 2018
Eva Lucia har siden 2015 blogget og givet sit besyv med, når det kommer til alle de nye YA-udgivelser. Pr-foto
gallery icon

Se billedserie

Eva Lucia har siden 2015 blogget og givet sit besyv med, når det kommer til alle de nye YA-udgivelser. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lidenskabelig bogorm fortæller om ungdomslitteratur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lidenskabelig bogorm fortæller om ungdomslitteratur
Kalundborg - 14. februar 2018 kl. 08:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

YA eller young adult er en genre, der eksploderer i popularitet og anerkendelse i disse år, og blogger og foredragsholder Eva Lucia er ekspert på området. Hun rejser landet tyndt og fortæller begejstret og vidende om genren, som mange elsker, og ligeså mange måske ikke er helt bekendte med. YA er på alles læber, der er adskillige Facebook-grupper og blogs dedikeret til genren, og dens mest anerkendte forfattere er rigt repræsenterede på bogmesser og litteraturfestivaler landet over. Og det er der en grund til. Hvis man ikke er hoppet med på YA-bølgen, er foredraget med Eva Lucia d. 1. marts et rigtig godt sted at begynde, mener kultur- og kommunikationsmedarbejder Sigrid Nielsen-Boreas, Kalundborg Biblioteker.

Hun synes ikke, at man skal gå glip af forårets litteraturforedrag: »YA - hvorfor er det så godt?«, når en af landets mest aktive YA-bloggere og -anmeldere lige nu, Eva Lucia fortæller om YA-genren og give sine bedste anbefalinger torsdag d. 1. marts kl. 17-18 på Kalundborg Bibliotek.

Også granvoksne læsere
- Er man til gode historier, essentielle emner og tonesættende litterære stemmer, så er YA-litteraturen sandsynligvis noget. »YA« er en forkortelse for young adult, den engelske betegnelse for såkaldt ungdomslitteratur - som dog langtfra kun er for unge. Tværtimod nydes bøgerne i høj grad af granvoksne læsere, og nye udgivelser tages seriøst på linje med andre »voksne« bøger, er med til at sætte dagsordenen for vigtige emner i samfundet, og skildrer en ungdomskultur, der har indflydelse på os alle, siger Sigrid Nielsen-Boreas.

YA-genren præsenterer hudløst ærlige fortællinger, hvor man som læser kan være fluen på væggen og opleve det hele på nært hold.

Deler sin begejstring
Eva Lucia har siden 2015 blogget og givet sit besyv med, når det kommer til alle de nye YA-udgivelser, der rammer danske boghandlere og biblioteker. Den unge litteraturkritiker ved, hvad hun taler om, og med en cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab er hun godt klædt på til at forstå og berette om de litterære tendenser. Frem for alt er hun bare selv en lidenskabelig bogorm og dyrker af alt fra Harry Potter til Nicola Yoon. Nu rejser hun også rundt omkring i landet og deler sin begejstring for litteraturen. Her holder hun foredrag om YA, ungdomskultur eller interviewer forfattere.

Gratis arrangement
Når Eva Lucia gæster Kalundborg Bibliotek, vil hun fortælle om genren, hvorfor vi elsker den - og ikke mindst: hvilke bøger, man ikke må gå glip af. Nye læsere kan begynde her, erfarne læsere bliver klogere og får en glimrende samtalepartner om vores fælles passion for de gode bøger.

Eva Lucia fortæller og indleder en snak om de bøger, der bliver læst netop nu, og det hele foregår selvfølgelig omgivet af bibliotekets YA- og fantasy-bøger. Der vil også være lidt snacks og godt at drikke.

Arrangementet er gratis, men kræver billetbestilling via bibliotekets hjemmeside kalundborgbib.dk/Det sker.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk