27. februar 2020
Politiet snuppede i Ubby en knallert-kører, som endte med at blive sigtet for en hel række af lovovertrædelser.Foto: Lars Sandager Ramlow
Politiet snuppede i Ubby en knallert-kører, som endte med at blive sigtet for en hel række af lovovertrædelser.Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Lånt« knallert kørte for stærkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Lånt« knallert kørte for stærkt
Opdateret 20. januar 2020 kl. 15:36
Kalundborg - 20. januar 2020 kl. 13:04
Af Jakob Erhardt Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag ved godt 16-tiden standsede en politipatrulje på Søndergade i Ubby en lille knallert, som kørte tydeligt hurtigere end de tilladte 30 km/t.

Føreren af knallerten, en 20-årig mand fra Holbæk, brugte desuden ikke styrthjelm under kørslen, og så viste det sig også, at han var påvirket af hash.

Patruljen anholdt derfor manden, som blev sigtet for narkokørsel. Han blev visiteret, og politiet faldt en lille klump hash og en ulovlig foldekniv på ham. Han blev derfor også sigtet for lov om euforiserende stoffer og knivloven, og de ulovlige ting blev beslaglagt.

Havde ikke lige spurgt om lov

Lovovertrædelserne stoppede dog ikke der. Ved undersøgelsen af knallerten viste det sig, at den 20-årige havde »lånt« knallerten af en ven, men at han ikke havde spurgt om lov.

Politiet sigtede ham derfor for brugstyveri af knallerten og tog knallerten ind til nærmere undersøgelse for, hvor hurtigt den kan køre. Den 20-årige fik udtaget en blodprøve, som skal vise om han var påvirket under kørslen. Når resultatet af blodprøven kommer, vil han høre nærmere fra politiet.

Ejer risikerer også en bøde

Når undersøgelsen af knallerten er færdig, vil føreren og ejeren af knallerten blive kontaktet. Politiet vil herefter tage stilling til, om de begge skal have en bøde for den konstruktivt ændrede knallert.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk