21. november 2017
Jazzmusikerne Sarah Elgeti og Nils Raae underholdt mellem takketaler og kanapeer, da omkring 75 gæster og repræsentanter fra det lokale foreningsliv torsdag var samlet i Røsnæs Forsamlingshus.
Jazzmusikerne Sarah Elgeti og Nils Raae underholdt mellem takketaler og kanapeer, da omkring 75 gæster og repræsentanter fra det lokale foreningsliv torsdag var samlet i Røsnæs Forsamlingshus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvart million til Røsnæs-foreninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvart million til Røsnæs-foreninger
Kalundborg - 10. november 2017 kl. 10:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Omkring 75 mennesker var torsdag samlet til jazz og hygge i Røsnæs Forsamlingshus, da syv lokale foreninger takkede for donationer fra Refsnæs Sparekasse/Dragsholm Sparekasse.

Det er dyrt at drive en gammel mølle, og møllen i Ulstrup er ingen undtagelse. Det ene øjeblik skal kornvalsen skiftes, så går en kværn i stykker - og der skal også købes en melsigte, så byens beboere på et tidspunkt kan købe sigtemel. Derfor var der en stor tilfredshed hos de frivillige på Røsnæs Mølle, da de sammen med seks andre foreninger torsdag var samlet i Røsnæs Forsamlingshus for at takke for donationer fra Refsnæs Sparekasse/Dragsholm Sparekasse. Jens Arne Rasmussen fra Røsnæs Mølle takkede på vegne af »møllersvendene« for de 25.000 kroner.

Pengene til det lokale foreningsliv kommer fra en pulje på i alt 500.000 kroner, som er tilbage til lokale formål, efter at Dragsholm Sparekasse har overtaget Refsnæs Sparekasse. Det er nævnt i Refsnæs Sparekassers vedtægter, at et overskud skal gå til aktiviteter i nærmiljøet, hvis sparekassen afvikler sin forretning.

Kastemaskine og værktøj
Også Røsnæs SG &I er blevet betænkt med 25.000 kroner, og Jette Sandager fra foreningen kunne i sin takketale i forsamlingshuset fortælle, at pengene skal bruges på at renovere omklædnings-faciliteterne i klubhuset. For FDF takkede Inge Jekes for andre 25.000 kroner, som blandt andet skal bruges på økser, pælebor, telte og som tilskud til FDF'erne, når de drager ud i landet på besøg hos andre grupper.

Også den lokale strandjagtforening modtager 25.000 kroner. Peter Thunbo fra foreningen takkede for beløbet og kunne fortælle, at pengene blandt andet skal bruges på en ny kastemaskine og værktøj, som medlemmerne kan benytte i klubhuset. På vegne af Røsnæs Sejlklub glædede Ole Kjempff sig over 25.000 kroner, der skal bruges i forbindelse med det kommende klubhus, og Tove Rasmussen fra Røsnæs Lokalhistorisk Arkiv fortalte, at foreningen vil bruge sine 25.000 kroner til blandt andet reoler og it.

Gennemgribende reparation
Det største enkeltbeløb går til Røsnæs Forsamlingshus, som også dannede ramme om torsdagens arrangement. Forsamlingshusets formand Lene Henrichsen fortalte, at de 100.000 fra sparekasserne blandt andet skal bruges til forbedringer af husets murværk, der trænger til en gennemgribende reparation - en opgave, der samlet løber op i 300.000 kroner.

Alle nævnte foreninger - med undtagelse det lokalhistoriske arkiv - modtager tilsvarende beløb også i 2018, dog med 25.000 til forsamlingshuset. Herudover modtager Røsnæs Friskole 100.000 kroner i 2018.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk