25. juni 2018
Formand for Kulturhusgruppen Wouter Slooten bakker op om planerne for havnens udvikling, men han mener fortsat, der er ting at kæmpe for. Derfor nedlægges gruppen ikke.
Formand for Kulturhusgruppen Wouter Slooten bakker op om planerne for havnens udvikling, men han mener fortsat, der er ting at kæmpe for. Derfor nedlægges gruppen ikke.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturhusgruppen bakker op om nye planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturhusgruppen bakker op om nye planer
Kalundborg - 14. juni 2018 kl. 09:35
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Igennem en årrække har Kulturhusgruppen, der har udspring i Kalundborg Kommunes overordnede arbejde og planer for kulturel udvikling af kommunen, arbejdet med at formulere, hvad et kulturhus i Kalundborg kan tilføre kommunen - vel at mærke uden at påvirke det eksisterende kulturliv negativt.

Med de for nyligt offentliggjorte planer for et kulturhus i det blå pakhus i forbindelse med Havneparken i Kalundborg er mange af gruppens bønner blevet hørt, og Kulturhusgruppen bakker langt hen ad vejen op om planerne.

- Vi er rigtig glade for de foreløbige planer, som nu ligger for både Havneparken og et kulturhus. Kalundborg Kommune er kommet rigtig langt, og har sat et godt projekt i søen. Vi er også glade for at have været med hele vejen fra de første tanker kom på banen i 2007 og til i dag. Fra at være en minitænketank i kommunens regi til at være selvstændig rådgivende gruppe og til at være en af de mange dialoggrupper, som har været med i projektet om Havneparken, siger Wouter Slooten, der er formand for Kulturhusgruppen.

Formanden lægger ikke skjul på, at et af punkterne på gruppens sidste møde var, om gruppen nu skulle nedlægges, nu da målet var nået med de foreløbige planer.

Her var der dog bred opbakning til at fortsætte og følge projektet helt til dørs.

- Først og fremmeset fortsætter vi, fordi vi gerne vil være med hele vejen, til snoren skal klippes. Dernæst fordi vi kan se, at der for selve kulturhuset er nogle udfordringer i projektet, som vi gerne vil være med til at fylde ud. Ikke mindst dimensioner, kapacitet, fordeling af kvadratmeter og afvikling af kulturelle arrangementer synes langt fra optimale, som det foreligger lige nu. Endelig kan vi se, at der skal skabes holdbare beregninger på driften af de kulturelle arrangementer i kulturhuset, ligesom der skal udarbejdes en analyse af, hvad en kommune som Kalundborg kan bære af konkurrence, udbud og efterspørgsel på det kulturelle område, siger Wouter Slooten.

De foreløbige udviklingsplaner af havneområdet er inddelt i fire faser frem mod 2022; Åben plads med scene (Havneparken), havnepromenade med siddepladser ned til vandet, aktivitetszone og så altså pakhusets omdannelse til et mødested for læring og kultur (kulturhus).

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk