15. november 2019
Sidste års budgetaftale indeholdt krav om budgetbesparelser. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
Sidste års budgetaftale indeholdt krav om budgetbesparelser. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konsulentundersøgelse kostede 828.600 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konsulentundersøgelse kostede 828.600 kroner
Kalundborg - 10. oktober 2019 kl. 12:29
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg synes, det er rigtig mange penge, som vi ikke rigtig har fået noget ud af.

arrow Læs også: Hård kritik af spareforslag om sovevagt: »Uværdigt« og »dårlig joke«

Det siger kommunalbestyrelsesmedlem Niels Erik Danielsen (EL) om de 828.600 kroner, som kommunen har brugt på KL's konsulenter i KLK.

For pengene har KLK hjulpet administrationen med at komme frem til effektiviseringsforslag på i alt en procent af kommunens samlede budget.

Dette var en del af budgetaftalen for Budget 2019, som Niels Erik Danielsen skrevunder på sammen med resten af kommunalbestyrelsen.

En anden medunderskriver, SF's Thomas Malthesen Hiorth, mener også, at pengene kunne være brugt bedre.

- Vi vidste meget af det her i forvejen, hvis vi havde tænkt os om, siger politikeren og fortæller, at han i dag fortryder, at han skrev under.

- Det er måske nemt at sige, og jeg vil heller ikke sable det ned, men måske kan det få os til at tænke os bedre om fremadrettet, siger han.

Samme melding kommer fra Niels Erik Danielsen, der mener, at kommunen nu må have lært, at der er ved at være tømt ud i sparemulighederne.

- Flere områder er blevet undersøgt flere gange, og der er ikke mere at komme efter, siger han.

Det er kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen sådan set delvist enig i. Han mener dog, at det har været gavnligt at få KLK til at se kommunen efter i sømmene.

- Vi havde set på det her så mange gange, at vi havde brug for et eksternt blik. Det er første gang i de fem år, jeg har været her, at vi gør det her, og KLK har set på alle hjørnerne af kommunen. Men vi har plukket de lavthængende frugter, og det er jo også det, deres arbejde viser, siger han og fortsætter:

- De nye forslag (de 33 effektiviseringsforslag i høringsmaterialet til kommunens Budget 2020, red.) er ikke nemme at hive ned af hylden. Og heldigvis for det, kan man sige, for hvis de var det, havde det jo betydet, at vi ikke havde gjort vores arbejde ordentligt. Derfor er pengene også givet rigtig godt ud, fordi vi bliver bekræftet i, at vi driver en god organisation med en masse dygtige ledere og medarbejdere, siger han.

arrow Dagtilbud i samlet kritik: Konsulentundersøgelse ikke god nok
10. oktober 2019 kl. 12:27 Opdateret: kl. 11:30

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk