4. juni 2020
Kalundborg, Odsherred og Holbæk Kommune går muligvis sammen om en fælles tandreguleringsklinik. Foto: Anne Wandahl
Kalundborg, Odsherred og Holbæk Kommune går muligvis sammen om en fælles tandreguleringsklinik. Foto: Anne Wandahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommuner vil samarbejde om skæve børnebisser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommuner vil samarbejde om skæve børnebisser
Opdateret 13. januar 2017 kl. 16:11
Kalundborg - 13. januar 2017 kl. 12:58
Af team
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De tre nordvestsjællandske kommuner Kalundborg, Odsherred og Holbæk drøfter mulighederne for etablering af en fælles tandreguleringsklinik, der kan rette op på børns skæve tænder. Sagen blev vendt på Holbæk Kommunes udvalg for Læring og trivsel for børn og unge forleden, hvor et oplæg med mulige samarbejdsmodeller blev skitseret.

Det er ikke første gang, et fælleskommunalt samarbejde om børnenes skæve tænder er på tale. I 2011 strandede lignende snakke - den gang var også Sorø og Ringsted Kommuner inviteret med ved bordet. Men manglen på specialtandlæger, der ville indgå i samarbejdet, betød, at snakkene ebbede ud, og forslaget endte i makulatoren.

I Holbæk Kommune håber Lars Dinesen (S), som er formand for udvalget Læring og trivsel, at samarbejdet denne bliver gang bliver til noget.

- Jeg håber selvfølgelig, at Odsherred, Kalundborg og Holbæk kan finde sammen og få skabt en rigtig god tandregulering i fællesskab. Ud over at vi går sammen om økonomien i det her, vil det også være med til at sikre, at vi kan levere den ydelse på et højt niveau. Og det er det bedste ved det her, synes jeg, siger Lars Dinesen.

I Odsherred tager børne- og uddannelsesudvalget sagen op på mødet i februar. Direktør for velfærdsområderne i Odsherred Kommune Gitte Løvgren oplyser, at man gennem årtier har haft et godt samarbejde med en privat tandtekniker i Vig, og at man derfor ikke er udfordret med hensyn til manglen på specialtand- læger.

Formand for børne- og uddannelsesudvalget Steen Egede Jensen (DF) vil ikke på forhånd afvise et muligt samarbejde med de øvrige kommuner.

- Man har jo en pligt til at afsøge mulighederne, siger han.

I Kalundborg Kommune har man i lang tid søgt efter en specialtandlæge uden held, fordi der generelt er mangel på specialtandlæger, og ender det med en fælles nordvestsjællandsk tandreguleringsklinik, bliver den med al sandsynlighed placeret i Holbæk.

- Det betyder selvfølgelig, at børn i Kalundborg skal køre til Holbæk, men det er bedre end intet tilbud, siger formand for ældre- og sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune Peter Jacobsen (DF).

Han regner med, at der om to-tre måneder ligger et konkret forslag om den nye klinik klar, som politikerne skal tage stilling til.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk