27. september 2020
Et ansættelsesstop i Kalundborg Kommune kan blive konsekvensen af en budgetoverskridelse på 53 millioner kroner. Foto: Per Christensen
Et ansættelsesstop i Kalundborg Kommune kan blive konsekvensen af en budgetoverskridelse på 53 millioner kroner. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunens merforbrug kan betyde ansættelsesstop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunens merforbrug kan betyde ansættelsesstop
Kalundborg - 05. oktober 2019 kl. 06:48
Af Martin Stokkebro Moestrup

Et ansættelsesstop der indebærer, at der skal søges dispensation hos direktøren for det pågældende område, hvis eksempelvis skolelederen vil ansætte en ny lærer eller plejecenterchefen en ny sosu-medarbejder.

Det kan blive konsekvensen af, at Kalundborg Kommune, som tingene ser ud nu, står til at overskride det kommunale budget for i år med 53 millioner kroner.

arrow Læs også: Budgetoverskridelse: Årsagerne er todelt

Og Kalundborg er langt fra den eneste kommune i landet, der ser ud til ikke at kunne holde budgettet. På landsplan står kommunerne således til samlet at overskride servicerammen med 825 millioner kroner.

Konsekvensen heraf er, at Kalundborg Kommune forventer en sanktion for overskridelsen på 23 millioner kroner, der vil blive trukket fra næste års bloktilskud til kommmunen.

Budgetloven foreskriver nemlig, at kommunerne hæfter samlet for 40 procent af overskridelsen, mens de kommuner, der har brugt for meget, hæfter for de resterende 60 procent, fordelt efter hvor stor en del af overskridelsen, den enkelte kommune står for.

- Vi står for en pæn del af festen, bekræfter borgmester Martin Damm (V) med henvisning til, at Kalundborg med de 53 millioner kroner står for en betydelig del af kommunernes samlede merforbrug på de 825 millioner kroner.

Administrationen lægger i sit oplæg til mandagens møde i økonomiudvalget ikke skjul på situationens alvor, og at pengekassen frem til årsskiftet er mere eller mindre lukket.

- Hvad der ikke er nødvendigt her og nu, udskydes til efter årsskiftet, står der i oplægget.

Konkret skal politikerne på mødet tage stilling til fire forslag, der skal begrænse udgifterne, hvoraf det føromtalte ansættelsesstop er det mest markante. Beslutningen skal efterfølgende også forbi kommunalbestyrelsen.

arrow Borgmester om budgetoverskridelse: - Ansvaret ligger mange steder
05. oktober 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 15:02
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk