30. marts 2020
Borgerne i Kalundborg Kommune kan glæde sig over det laveste antal anmeldte indbrud i 13 år .
Borgerne i Kalundborg Kommune kan glæde sig over det laveste antal anmeldte indbrud i 13 år .
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune sætter ny bundrekord i indbrud i private hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune sætter ny bundrekord i indbrud i private hjem
Kalundborg - 26. februar 2020 kl. 12:31
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ét indbrud i et privat hjem hver anden dag.

Det var virkeligheden i Kalundborg Kommune i 2019, hvor der ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik blev anmeldt i alt 188 indbrud i beboelse.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt Kalundborg onsdag.

Dermed kan borgerne i Kalundborg Kommune glæde sig over det laveste antal anmeldte indbrud i 13 år siden 2007.

Det var det år, politireformen blev gennemført, og særligt i 2008 blev der med 691 anmeldelser i gennemsnit begået næsten to indbrud om dagen i Kalundborg Kommune.

Siden har tendensen været nedadgående, og med 188 anmeldte indbrud i 2019 var det gennemsnitligt set kun hver anden dag, at en borger kom hjem til indbrud i sit hjem.

I 2018 blev der anmeldt 229 indbrud, så der er sket et fald på knap 18 procent fra 2018 til 2019.

Stadig få sigtelser

Danmarks Statistik har samtidig offentliggjort tallene for, hvor mange sigtelser politiet har rejst. De viser, at det stadig er svært at få fat i indbrudstyvene.

Således blev der i 2019 rejst 10 sigtelser for indbrud i private hjem i Kalundborg Kommune. Det er lidt færre end i 2018.

I Midt- og Vestsjællands Politikreds som helhed gik det også den rigtige vej med antallet af indbrud i 2019, hvor der blev anmeldt 2174 indbrud i privat beboelse. Det var 161 færre end året før.

I alt rejste politikredsen 75 sigtelser i 2019 mod 60 i 2018 for indbrud i private hjem, skriver Nordvestnyt onsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk