25. september 2018
En kvinde i 70?erne fra Kalundborg Kommune kom hjem fra ferie og fik sig noget af en overraskelse: Hun havde vundet tre millioner kroner i Lotto.

Foto: Claus Sørensen
En kvinde i 70?erne fra Kalundborg Kommune kom hjem fra ferie og fik sig noget af en overraskelse: Hun havde vundet tre millioner kroner i Lotto. Foto: Claus Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom hjem til lotto-gevinst på tre millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom hjem til lotto-gevinst på tre millioner
Kalundborg - 19. februar 2018 kl. 17:35
Af Jakob Erhardt Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk Spil beretter i en pressemeddelelse, at en kvinde i 70'erne fra Kalundborg Kommune fik sig en særlig god overraskelse, efter hun kom hjem fra ferie i onsdags.

Fredag morgen læste hun i sin lokale avis, at man ledte efter en lotto-millionær, der tilbage i slutningen af januar havde vundet 3.080.052 skattefri kroner, men som endnu ikke havde meldt sig.

- Det første jeg udbrød var: Kære Vorherre lad det være mig. Og så grinede jeg lidt. For selvfølgelig var det ikke det. Det eneste jeg nogensinde har vundet er en pakke kaffe til banko, fortæller den glade vinder, da Danske Spil fanger hende mandag formiddag.

Kvinden har spillet kuponen med sin søn og datter, der hver får 500.000 kroner, mens moderen beholder resten, da hun har betalt mest til kuponerne.

- Min datter bor i USA, og jeg ringede med det samme til hende og fortalte de gode nyheder. Hun var jo ved at skvatte ned af stolen og troede, at jeg var blevet skingrende skør.

Kvinden skal snart besøge datteren og har besluttet sig til, at det vil hun nu gøre oftere. Men hun har også besluttet, at hun aldrig mere vil rejse på turistklasse, når hun skal på længere ture.

- Det er ikke fordi, jeg behøver at flyve på businessclass for jeg er altså ikke sådan en, der vil fråse pengene væk. Men SAS har den der SAS Plus, hvor der er god plads til benene og meget bedre sæder. Det vil jeg simpelthen unde mig selv fra nu af. Jeg er jo trods alt oppe i årene, siger hun og griner igen.

Derudover har kvinden endnu ikke de store planer, andet end at betale gælden ud i sit hus og give nogle af pengene til sine børnebørn.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk