17. august 2019
Kenneth Aagaard (tv.) og Esben Fløytrup, begge projektledere hos Kalundborg Forsyning, er tovholdere på sommerens tre store renoveringer.Foto: Susanne Uhre-Prahl
Kenneth Aagaard (tv.) og Esben Fløytrup, begge projektledere hos Kalundborg Forsyning, er tovholdere på sommerens tre store renoveringer.Foto: Susanne Uhre-Prahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koldt vand i hanerne i uge 31

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koldt vand i hanerne i uge 31
Kalundborg - 19. juli 2019 kl. 18:17
Af Claus Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver den hidtil største nedlukning af fjernvarmen i Kalundborg, når Kalundborg Forsyning i uge 31 i bogstaveligste forstand lukker for det varme vand.

Der lukkes for varmt vand både i vandhaner og radiatorer i hele Kalundborg tirsdag den 30. juli klokken 20.

Først 56 timer senere - nemlig natten til fredag den 2. august klokken 02.00 åbnes der igen.

Det oplyser projektleder Kenneth Aagaard, Kalundborg Forsyning.

Han og kollegaen Esben Fløytrup er tovholdere på et stort projekt, som omfatter jordarbejde, udskiftning af nedslidte rør og flere store ventiler på den centrale transmissionsledning fra Asnæsværket.

Den centrale transmissionsledning fra Asnæsværket er en af de såkaldte hovedpulsårer i Symbiosen og leverer varmt vand fra Asnæsværket til Kalundborg Forsyning, som videresender det til sine kunder.

Der er tale om reparationer tre steder på ledningen, og de er led i en større renoveringsplan for den centrale distributionsledning fra værket.

Arbejdet blev igangsat i sidste uge, og det handler dels om et stykke af den grønne ledning ved Asnæsvej og Slagelsevej, dels om en reparation ved Svanevej, hvor der skal udskiftes rør både over og under jorden.

- Undersøgelser har vist, at de gamle rør og flere store ventiler fra begyndelsen af 1980'erne er udtjente. Der sker tæring, og alarmer registrerer ofte fugt, forklarer Esben Fløytrup.

Rørene ved Svanevej ligger under grundvandsniveau og i et miks af vand og jord, fortæller Kenneth Aagaard:

- Gravearbejdet gennemføres uden for Novo-porten på Svanevej, og trafikken til og fra Novo er den eneste trafik, som vil blive generet af renoveringerne. Porten vil ikke være lukket, mens arbejdet gennemføres, fordi den ene vejbane holdes åbent. Med undtagelse af uge 31, når nedlukningen udføres.

Forsyningen har allieret sig med Kalundborg Hallerne og Årby Fritidscenter i de lukningsramte dage og tilbyder gratis bad til alle.

Årby Fritidscenter vil være åben i tidsrummet 07.00-22.30 og i Kalundborg Hallernes omklædning i kælderen er der bademulighed mellem kl. 07.00 og 20.30 på lukningsdagene.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk