16. juni 2019
Anders Møller, godsejer på Kattrup Gods, er ærgerlig over fredningen.. Det er »besynderligt«, at der kommer nogen udefra og skal bestemme over ens jord, mener han. Anders Møller er dog rimelig sikker på, at fredningen går igennem. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Anders Møller, godsejer på Kattrup Gods, er ærgerlig over fredningen.. Det er »besynderligt«, at der kommer nogen udefra og skal bestemme over ens jord, mener han. Anders Møller er dog rimelig sikker på, at fredningen går igennem. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kattrup-godsejer om ny fredning: Besynderligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kattrup-godsejer om ny fredning: Besynderligt
Kalundborg - 24. maj 2019 kl. 13:13
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har stillet forslag om at frede et areal på 19,81 hektar, der tilhører Kattrup Gods. Området ligger ved Torsø og Vandfaldsmøller og er placeret lige mellem Præsteskovvej og Jyderupvej, nord for Kongevej.

- Området er en vigtig botanisk lokalitet og indeholder blandt andet en naturtype, der kaldes »ekstrem rigkær«. Den er meget kalkholdig og derfor rigtig god at dyrke på. Derfor er den også opdyrket stort set overalt, hvorfor det er et lille mirakel, når nogle af de steder er bevaret, siger Henrik Jørgensen fra Natur og Miljø i DN.

Han vurderer, at fredningsforslaget går igennem, hvilket vil betyde, at Kalundborg Kommune skal udarbejde en plejeplan samt stå for plejen af området. Det indeholder ifølge fredningsforslaget fra DN omkring 240 plantearter, der tilhører den oprindelige, vilde, danske flora.

I forslaget bemærkes de to sjældne orkidearter pukkellæbe og mygblomst, hvoraf pukkellæbe ikke er set siden 1995. I fredningsforslaget skriver DN dog, at mange orkidéer kan overleve længe i et underjordisk stadium, og at en genopdukken af pukkellæbe derfor ikke bør opgives.

- Det er tale om en sjælden orkideart i et område, der er groet mere og mere til, så man må sige, at vi er i 11. time for at redde den, siger Henrik Jørgensen.

Fredningen er dog langt fra noget, der glæder ejeren af jorden, Kattrup-godsejer Anders Møller.

- Jeg er imod det, og det er ikke noget, jeg gør med min gode vilje, siger han.

Han er meget fattet og virker afklaret med situationen, men han lægger heller ikke skjul på sin ærgrelse over sagen.

- Det er besynderligt, når man ejer jorden, at der kommer nogen udefra og beslutter, hvad der skal ske med den, men sådan er loven, siger han.

Han regner lige som Henrik Jørgensen med, at fredningsforslaget bliver godkendt af Fredningsnævnet for Vestsjælland.

- Desværre er det sådan, at DN kun går ind i sager, som, de ved, vil ende med en fredning. Jeg har set på, om der var nogle tekniske ting, jeg kunne opponere på, men de er dygtige til at få deres sager igennem, siger godsejeren.

Han synes kort og godt, at fredningen er unødvendig, blandt andet fordi størstedelen af området allerede er fredet via det, der hedder en paragraf 3-beskyttelse, der freder områder som søer, moser og enge.

- Jeg er også interesseret i at bevare de naturtyper, der er der, men størstedelen af området er jo paragraf 3-fredet. Desuden er der andre midler end en fredning. Jeg har foreslået Kalundborg Kommune, at vi kan se på deres ønsker og så gå sammen om en plejeplan. Jeg har endda tilbudt at betale halvdelen, siger han.

Hvordan har du præsenteret dit tilbud?

- Jeg har sagt det på de møder, der har været med fredningsnævnet, hvor der også har været en repræsentant fra kommunen til stede. Så hvis kommunen ville have gjort noget, ville de have gået videre med det. Men kommunen har givet udtryk for, at hvis området bliver fredet, så bliver det også prioriteret, siger han.

Det har ikke været muligt for Nordvestnyt at få en kommentar fra kommunens repræsentant på møderne med fredningsnævnet.

Anders Møller er fjerde generation på Kattrup Gods, der i alt råder over et areal på 1000 hektar.

- Jeg tænker især på de kommende generationer. Det lægger nogle bånd på dem. Jeg frygter, at vi mister indflydelse på området, og at det betyder øget færdsel, hvis der nu eksempelvis laves stier. Heldigvis har DN ikke krævet stier i fredningsforslaget, men det kan jo ændre sig. En øget færdsel vil spolere den store fred, der er i det unikke område, og som vildtet også nyder godt af, siger han.

Det oprindelige forslag fra DN var at frede et område på 26,3 hektar. DN har dog i et nyt forslag reduceret det til de 20 - eller helt præcist 19,81 hektar.

- Heldigvis har vi fået begrænset det, og jeg er glad for at få arealet sat ned, siger Anders Møller.

På grund af det ændrede fredningsforslag holdes der nyt, offfentligt møde om fredningen torsdag den 13. juni. Herefter tager Fredningsnævnet for Vestsjælland stilling til, om fredningen skal etableres. En fredning vil betyde, at Anders Møller bliver erstattet med et beløb på cirka 250.000 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk