19. november 2017
Sofie, David og Andreas fra Svebølle Skoles elevråd håber, at deres forslag kan være med til at få de forskellige elevråd i Kalundborg Kommune engageret i skolearbejdet. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Sofie, David og Andreas fra Svebølle Skoles elevråd håber, at deres forslag kan være med til at få de forskellige elevråd i Kalundborg Kommune engageret i skolearbejdet. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborgs elevråd skal på banen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborgs elevråd skal på banen
Kalundborg - 14. november 2017 kl. 10:45
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et brev fra elevrådet på Svebølle Skole til borgmester Martin Damm, kan nu få betydning for skolelever i hele Kalundborg Kommune.

I brevet foreslår elevrådsformand Andreas Breindahl Knudsen på vegne af skolens elevråd, at Kalundborg Kommune udskriver en konkurrencen blandt kommunens elevråd, der skal give hver deres bud på, hvordan man fremmer miljøet på deres skole. Bedste forslag skal præmieres med op til 50.000 kroner, der skal bruges til at realisere forslaget.

- Ideen er inspireret af en lignende konkurrence som vi hørte om de havde kørt i Odsherred Kommune, fortæller Andreas Breindahl Knudsen, der går i 9. klasse.

I Børn- og Familieudvalget blev forslaget fra elevrådet vel modtaget.

- Det er et rigtig godt initiativ taget af Svebølle Skoles elevråd. Udvalget er enige om, at vi meget gerne vil støtte op om den slags initiativer, siger formand Gitte Johansen (V).

På Svebølle Skole håber man at initiativet kan være med til at få elevrådene i Kalundborg kommune på banen.

- Der er stor forskel på hvordan de enkelte elevråd fungerer fra skole til skole. Vi ved fra vores egen skole, at sammensætningen af elevrådet samt elevrådets kontaktlærere betyder rigtig meget for, hvor seriøst elevrådet arbejder, siger Andreas Breindahl Knudsen.

I elevrådet på Svebølle Skole mener man selv, at man er både aktive og har et godt samarbejde med skolens lærere og ledelse.

- Skolens ledelse lytter til os, og vi får gennemført mange af vores forslag. Det handler om at skabe gode forhold for alle elever, både store og små, siger David fra 7. klasse, der er medlem af elevrådet.

- Vi har for eksempel for nyligt samlet penge ind til elevkassen, arrangeret skolefest og lavet regler for hvordan man bruger skolens bandebaner. Vi skal også til at arbejde med at udforme skolens antimobbestrategi, siger et andet elevrådsmedlem Sofie, der ligeledes er elev i 7. klasse.

De tre elevrådsmedlemmer ser mange muligheder for at forbedre miljøet på Svebølle Skole.

- Vi mangler nogle studiepladser, til når vi skal lave lektier eller gruppearbejde. Der mangler simpelthen borde, stole og arbejdsro, mener de tre.

Små og store forbedringer på skolens udendørsareal er en anden mulighed for forbedringer.

- Lilleskolen har deres eget klatrestativ. Mange af de større elever ville også godt have sådan et på deres legeplads, mener elevrådsmedlemmerne.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk