

Se billedserie
Til protestmarchen fredag klokken 14.30 vil der også deltage mødre fra Kalundborg, nemlig Christina H. Jensen og Maria Neslo Christiansen, som også tager sine to børn med.
- Jeg var heldig, at jeg kunne få fri fra arbejde, siger Christina H. Jensen, som også arbejder som pædagog i en SFO og hun har datteren Anna på næsten tre år, som går i dagpleje.
BUPL frikøber Christina H. Jensen og andre pædagoger, så de har mulighed for deltage i demonstrationen.
De to kvinder er en del af forældrebevægelsen #hvorerderenvoksen - Kalundborg, som også arrangerede demonstration i den 6. april 2018 for at slå på tromme for flere voksne i vuggestuer og børnehaver.
I øjeblikket er der finanslovsforhandlinger på Christiansborg, og det er derfor forældrebevægelsen #Hvorerderen voksen har taget initiativ til protestmarch i København og i Herning.
Derudover har bevægelsen opfordret forældre til at holde deres børn hjemme for at vise deres støtte.
Christina H. Jensen er fredag formiddag i fuld gang med at lave det gule banner klar, inden de to kvinder og to børn kører til København.
Hun fortæller også, at man i Kalundborg arbejder på at lave en forening.
- Vi vil lave en forældreforening, så vi kan stå stærkere overfor politkerne, siger hun og tilføjer:
- Der skal ske noget. Vi ligger allerlavest med normeringer i Kalundborg.
Hun talte forleden dag med en anden pædagog, som arbejder i en vuggestue, som havde haft en meget dårlig dag på arbejdet og græd.
- Hun havde været alene med 20 vuggestuebørn på et tidspunkt, siger Christina H. Jensen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her