19. oktober 2018
Steen Langtved, Anders Nielsen og Carsten Persson forsøger at steppe op og danse i grand cru-takt, mens Poul Erik Kristiansen spiller til.
gallery icon

Se billedserie

Steen Langtved, Anders Nielsen og Carsten Persson forsøger at steppe op og danse i grand cru-takt, mens Poul Erik Kristiansen spiller til.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalundborg Revyen stepper op på vingården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalundborg Revyen stepper op på vingården
Opdateret 18. januar 2018 kl. 22:22
Kalundborg - 18. januar 2018 kl. 18:38
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Revyen stepper op efter flytningen til Dyrehøj Vingaard på Røsnæs og kalder sig nu Revy Grand Cru 2018.

- Vi startede jo med at hedde Costa Kalundborg Revy, så blev det til Kalundborg Revyen og nu Revy Grand Cru. Vi er steppet op nu, efter at vi er kommet til Dyrehøj Vingaard, siger instruktør Steen Langtved under onsdagens prøve i vingårdens festlokale.

9. marts er der premiere, men allerede i begyndelsen af februar rykker revyholdet fast ind på vingården, der har gjort alt for at aktørerne skal føle sig hjemme.

- Det er fantastiske forhold. Vi kan stille scene op i god tid i festsalen og arbejde med lys og lyd undervejs, og ude bagved låner vi et rum til omklædning. Vi har fået stillet en lounge til rådighed på førstesalen med hyggerum og mødelokale og lagerplads. Vingården tager sig også af billetsalget, og det går heldigvis forrygende, fortæller Steen Langtved.

- Premieren er udsolgt, og cirka halvdelen af resten af billetterne er solgt, fortæller vinbonde Betina Newberry.

- Vi har lavet magnum-flasker af en boblende rosé-vin specielt til revyen. Nu starter vi en tradition, siger vinbonden.

Der er i forvejen tradition for, at Kalundborg Revyen er et boblende miks af nye og gamle sange med muntre tekster, skarpe, satiriske sketches om aktuelle emner, som alle kan forholde sig til; sort humor og gakke-løjer.

- Det er ikke specielle Kalundborg-temaer. Mere nationalt - noget for alle, siger Steen Langtved.

Udover Steen Langtved og Dorthe Christina Krogh består revyholdet af Tommy Nielsen, Anders Nielsen, Carsten Persson, Merete Jensen og Anette Pedersen. Poul Erik Kristiansen, Vagn Olsen og Ivan Jakobsen er igen revyband.

Koreograf Ulla Frederiksen skal trylle med herrerne i et danse-nummer. Og Frank Due er scenemester.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk