6. december 2019
70 deltog da Kalundborg Kommune onsdag aften inviterede alle borgere som var flyttet til kommunen det sidste år til julecafé i Kalundborg Hallerne. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

70 deltog da Kalundborg Kommune onsdag aften inviterede alle borgere som var flyttet til kommunen det sidste år til julecafé i Kalundborg Hallerne. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julehygge for nytilflyttere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julehygge for nytilflyttere
Kalundborg - 04. december 2019 kl. 21:27
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag aften var der stuvende fyldt i Kalundborghallernes restaurant, der dannede ramme om den traditionelle julecafé for kommunens nytilflyttere. Igen i år sørgede musikerne Lone Wernblad og Benjamin Aggerbæk for den musikalske underholdning, og der blev hygget og klippet juleklip.

- Vi har 79 tilmeldte i år, der aldersmæssigt spænder lige fra to måneder til 79 år. I år er der rigtig mange børn blandt deltagerne. 20 af dem er børn, fortæller Susanne Brix fra Kalundborg Kommunes bosætningsteam, der står for julecaféen.

Restauranten var i aftenens anledning pyntet op med juletræ og julepynt og flere af gæsterne havde også i dagens anledning iført sig en nissehue. En af dem var syv årige Klara, der var i café sammen med hendes storesøster Alberte på ti og lillesøster Freja på et år samt forældrene Sarina og Mark.

- Vi flyttede til Spangsbro i august. Jeg har arbejdet i Kvickly i Kalundborg i 6,5 år, og har hver dag pendlet inde fra Valby. Vi havde snakket om at flytte herud et stykke tid, og da Freja kom til familien slog vi til, fortæller Mark Hansen.

Ægteparret har været meget tilfredse med beslutningen.

- Jeg kommer indefra Østerbro, så det var et stort spring, men der er en ro herude, som jeg sætter megen pris på, og børnene er enormt hurtigt faldet til. Det er utroligt dejligt, at de bare kan løbe over vejen og lege med vennerne, mener Sarina Hansen.

En af dagens opgaver var at deltagerne på små sedler skrev nogle af de ting ned, som satte særligt pris på ved Kalundborg Kommune. Sedlerne blev samlet ind, og blev brugt til en lodtrækning om forskellige præmier blandt børn og voksne. Derudover brugte Lone Wernblad og Benjamin Aggerbæk imidlertid også de mange input som inspiration til en sang, som blev spillet for deltagerne sidst på aftenen inden julecaféen sluttede.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk