20. marts 2019
Landskabsarkitekt Birgitte Kofod Møller: - Der er ikke anlagt en endelig linjeføring endnu.
gallery icon

Se billedserie

Landskabsarkitekt Birgitte Kofod Møller: - Der er ikke anlagt en endelig linjeføring endnu.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ja til cykelsti på Røsnæs men mange spørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja til cykelsti på Røsnæs men mange spørgsmål
Opdateret 15. marts 2019 kl. 10:03
Kalundborg - 15. marts 2019 kl. 08:38
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et fyldt forsamlingshus på Røsnæs kom vidt omkring, da kommunen lagde forslag om cykelsti til Ulstrup frem i aftes.

*
Borgerne på Røsnæs vil gerne have en cykelsti. Og helst den blå rute, som kommunal administration og flertallet i teknik- og miljøudvalget også er tilbøjelige til at pege på.

Men en cykelsti er ikke bare en streg med striber langs vejen fra den ene ende til den anden. Borgere i det propfyldte forsamlingshus i Ulstrup stod i kø med spørgsmål, bekymringer, forslag til linjeføring og alternative ideer til kommunen, da teknik og miljøudvalget med formanden, Jakob Beck Jensen (V) og landskabsarkitekt Birgitte Kofod Møller præsenterede et projekt, som strækker sig fra Nyrupvej til Ulstrup - og gerne videre til Bjørnstrup.

Om den sidste strækning også kan hæftes på, af hænger, som så meget andet i denne verden, af om pengene rækker. der er 17 millioner kroner afsat til projektet.

- Ganske som forventet er der både forslag og ideer, som vi vil inddrage i den plan-proces, som pågår nu og de næste par måneder, inden vi lægger os endeligt fast på en linjeføring, sagde Jakob Beck Jensen til avisen.

Birgitte Kofoed Møller bekræftede hen over de mahnge spørgsmål at hverken forvaltning eller politikere har lagt sig fast på linjeføringenb.

- Der pågår fortsat forhandlinger med lodsejere og andre. Nogle har vi allerede talt med, men vi er ikke færdige. Det er jo netop baggrunden for mødet; at borgerne også skal høres, sagde hun.

Jakob Beck Jensen forventer, at selve anlægsfasen kan påbegyndes efter sommerferien, når kommunen har poræciust overblik over, hvad det koster at lave cykelstien.

Nogle steder bliver stien dobbeltrettet, andre steder etableres cykelbaner i begge vejsider.

Og den nok største udfordring er linjeføringen gennem Ulstrup by.

- Vi vil næppe kunne undgå at komme i karambolage med forhaver, hække og lystmaster enkelte steder, sagde Birgitte Kofoed Møller.

Det afstedkom forslag om en anderledes linjeføring gennem byen; et af mange emner, der blev berørt i en debat, hvor trafiksikkerhed, økonomi, hensyn til lodsejere langs ruten, men også risikoen for, at cykelstien ikke benyttes, hvis den placeres for langt fra vejbanen.

Og flyvende golfbolde tæt på cykeltrafik afsted mange spørgsmål. Men, som formanden for Kalundborg CC, Mikkel Pagh, formanende sagde: - Når I passerer golfklubben, så husk cykelhjelmen!

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk