13. april 2021
Torsdag blev der sat ti store italienske Hvid Stør på omkring 80 kilo ud i søen ved Nordvestsjællands Fiskepark i Kaldred. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Torsdag blev der sat ti store italienske Hvid Stør på omkring 80 kilo ud i søen ved Nordvestsjællands Fiskepark i Kaldred. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Italiensk kæmpestør indtog Kaldred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Italiensk kæmpestør indtog Kaldred
Kalundborg - 04. marts 2021 kl. 19:59
Af Thomas Rye

Den store stør er mildest talt ikke begejstret for at blive løftet op af det bassin, hvor den for et øjeblik siden fredeligt svømmede rundt. Den spræller og slår ud med halen, og der skal flere mand til at holde styr på fisken, indtil de får den op i det medbragte net.

Støren er en af flere, som er blevet fragtet hele vejen fra det dambrug i Italien og til Kaldred. Nu skal den ud på den sidste del af sin rejse, inden den kan flytte ind i fiskesøen ved Nordvestsjællands Fiskepark.

Inden fisken kommer så langt, skal den dog først vejes. Nettet fisken lægger i, sættes fast i en krog, og vægten viser 81,2 kilo. Omtrent det samme som en gennemsnitlig dansk mand vejer.

- Den er stor, men det er ikke dagens største. Vi har sat i alt ti Hvid Stør ud i søen i dag. Gennemsnitsvægten lå på 77 kilo. Et par af dem var oppe og veje omkring 85 kilo. Det er nogle meget store fisk, og faktisk er det de største af deres art du finder på Sjælland, fortæller Joachim Durup fra Nordvestsjællands Fiskepark.

Udover at skulle op på vægten, bliver støren også mærket med en chip.

- Det er for at vi kan holde øje med alle vores fisk, og sikre os at de trives i søen, forklarer Joachim Durup.

De ti Hvid Stør er de klart største fisk i søen. Hidtil lå søens største fisk på omtrent 60 kilo. Hvid Størene er dog ikke de eneste nytilflyttere i søen i de seneste dage. Således blev der i sidste uge sat syv store Beluga Stør ud i søen.

- De er afkom af vilde Beluga Stør fra Bulgarien. Vilde Beluga Stør er en truet fiskerace, hvor man tog noget af deres afkom, og bragte det til dambrug i Italien, for at forsøge at holde liv, forklarer Joachim Durup.

Ved søen slår støren et sidste slag med halen, inden den slippes ud af nettet, og kan svømme ud og udforske sit nye hjem. Det bliver dog ikke sidste gang, at den store stør bliver trukket op ad vandet. Nordvestsjællands Fiskepark drives nemlig efter det såkaldte »catch and release« koncept. Det vil sige, at efter en fisk er blevet fanget, så skal den altid bagefter genudsættes. Derfor kan den potentielt bliver fanget mange gange i de kommende år.

- Det sætter nogle særlige krav til fiskernes udstyr. Det er vigtigt at fiskene ikke tage skade, man kan for eksempel ikke bare ligge dem på jorden, efter de er fanget. Det kræver også en særlig stang, for at kunne trække en fisk af den størrelse op ad vandet, forklarer Joachim Durup.

Nordvestsjællands Fiskepark ejes af Nicholai Christensen, der overtog den under navnet Kaldredgårdens Put and Take i april sidste år. Fiskeparken skiftede over til det nye navn torsdag, hvor man også lancerede en helt ny hjemmeside.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk