27. september 2020
Badesandalen fra H2O er den populæreste vare hos Lagersport.dk, fortæller Steen Møller. 5.000 par bliver der solgt om året. 

Fotos: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Badesandalen fra H2O er den populæreste vare hos Lagersport.dk, fortæller Steen Møller. 5.000 par bliver der solgt om året. Fotos: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intersport, outlet og online-salg samlet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intersport, outlet og online-salg samlet
Kalundborg - 04. august 2020 kl. 07:49

En masse turister i løbet af juli er med til at gøre måneden til den største sammen med december hos Intersport på Stejlhøj, hvor Steen Møller siden 2014 har haft samlet alle kræfterne om at sælge sportstøj, fritidstøj og sportsudstyr alle ugens syv dage.

Med sine 900 kvadratmeter er butikken den største af sin slags på Vestsjælland, og ifølge indehaver Steen Møller, så tiltrækker butikken kunder langsvejs fra. De kan i ro og mag gå rundt i det store lokale og finde masser af gode outlet-tilbud samt alt det nyeste indenfor sportsudstyr, beklædning og sko.

- Derudover har vi også vores Lagersport.dk i en afdeling bagerste i lokalet, og den del har udviklet sig til at blive det største ben, vi står på. Ikke mindste i corona-perioden er der sket en stor stigning i omsætningen på salget online. Cirka 30.000 pakker fyldt med mærkevaresportstøj og sportsudstyr bliver der hvert år sendt afsted fra Stejlhøj-butikken til klubber, virksomheder og private kunder, fortæller Steen Møller. Målet er at runde 50.000 pakker inden udgangen af 2021

Han tilbyder også tryk på tøj så både idrætsforeninger, skoler, institutioner og virksomheder kan få deres logoer og budskaber trykt på tøjet.

- Vi har kunder fra hele landet, der benytter sig af denne mulighed, og det samme gør sig naturligvis gældende med Lagersport.dk, hvor vi også sender pakker til hele landet. Lagersport-delen har jeg drevet i 12 år.

Steen Møller valgte at flytte sin Intersportbutik fra Kordilgade til Stejlhøj i 2014, og det har han ikke et øjeblik fortrudt.

- Vi har nu en omsætning, der er fire gange større. Kunderne kan køre lige til døren, parkere bilen og shoppe løs. Vi har det hele og i flere prisklasser. Det er noget kunderne sætter stor pris på.

15 medarbejdere er tilknyttet Vestsjællands største sportsbutik, som nyder godt af at være en del af verdens største sportskæde - Intersport - med egne mærker og en markant markedsføring. 5.860 Intersport-butikker fordelt i 45 lande med hovedkontor i Schweiz.

Det var tilbage i 1968, at 10 selvstændige europæiske indkøbsorganisationer fra Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Sverige og Schweiz gik sammen og grundlagde Intersport med ét mål i tankerne: at skabe en international organisation for sportsudstyr, som giver kunderne de bedste fordele, tillid til butikkerne og komplet produkttilfredshed.

Der er plads til flere store butikker på Stejlhøj, og Steen Møller venter spændt på, hvad udviklingen på den front bringer. Et eller andet er på vej.

- Bare det bliver en butik, der tiltrækker en masse kunder.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk