17. januar 2019
Folketingsmedlemmer Jacob Jensen og Rasmus Horn Langhoff besøgte i november sidste år Bregninge, og mødtes med beboere der er bekymrede for den nye omfartsvej. Arkivfoto: Thomas Rye
Folketingsmedlemmer Jacob Jensen og Rasmus Horn Langhoff besøgte i november sidste år Bregninge, og mødtes med beboere der er bekymrede for den nye omfartsvej. Arkivfoto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen ministerhjælp til Bregninge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen ministerhjælp til Bregninge
Kalundborg - 11. januar 2019 kl. 10:14
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter deres besøg i Bregninge sidste år stillede folketingsmedlemmerne Rasmus Horn Langhoff (S) og Jacob Jensen (V) en række spørgsmål til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) omkring situationen i Bregninge og den planlagte omfartsvej, som lokale beboere frygter vil lede store mængder af tung trafik fra lokale grusgrave gennem den lille by.

De to politikere har blandt andet bedt ministeren svare på, hvilke regler der forhindrer Kalundborg Kommune i at etablere en omfartsvej, der er mindst generende for borgerne i Bregninge, samt bedt ministeren forholder sig til problemstillingen generelt.

Nu har de to folketingspolitikere fået svar på deres spørgsmål. Svaret er dog ikke umiddelbart tilfredsstillende, mener de.

- Vejlovgivningen er ikke til hinder for, at grundejere - her ejerne af de ejendomme, hvorfra råstofindvindingen sker - samarbejder og udlægger nye private fællesveje. Adgangen fra en sådan privat fællesvej til en offentlig vej skal dog godkendes af vejmyndigheden. Vejmyndighederne kan ikke gennemtvinge et sådant samarbejde, lyder det blandt andet i ministerens besvarelse, hvor man også gennemgår de krav der skal være opfyldt for, at Kalundborg Kommune kan skride til ekspropriation.

- Ministeren lurepasser. Han fortæller os hvad loven tillader og ikke tillader, men det vi spurgte til var regeringens holdning til situationen i Bregninge. Enten mener regeringen at loven er fin som den er, eller også mener man at situationen i Bregninge er uhensigtsmæssig, og så må vi samarbejde om at finde en løsning, siger han.

Rasmus Horn Langhoff og Jacob Jensen fortæller, at de agter at forfølge sagen på Christiansborg og stille opfølgende spørgsmål til ministeren, for at få ham til at forholde sig til den konkrete problemstilling. Derudover har politikerne også rettet henvendelse til Kalundborg Kommune.

- Jeg har taget kontakt til borgmester Martin Damm og viceborgmester Peter Jacobsen. Det vil være en hjælp i vores videre arbejde, hvis Kalundborg Kommune vil være os behjælpelige med hvilke paragraffer i vejloven som de ser som en hindring for en fornuftig løsning i Bregninge, siger Jacob Jensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk