20. november 2019
Aase Due ønsker at prioritere folkeskolen i den kommende idrætsstrategi. Foto: Thomas Olsen
Aase Due ønsker at prioritere folkeskolen i den kommende idrætsstrategi. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indsigelse mod idrætsstrategi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indsigelse mod idrætsstrategi
Kalundborg - 11. oktober 2019 kl. 19:11
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Aase Due (S) medlem af kultur- og fritidsudvalget havde ved seneste møde en indsigelse til den kommende idrætsstrategi.

Indsigelsen kommer på baggrund af et dialogmøde, som kultur- og fritidsudvalget havde med børn- og familieudvalget, som handlede om idræt i skolerne.

I indsigelsen, som Aase Due har skrevet, står blandt andet: »Jeg undres derfor over at der tilføjet noget nyt i fremstillingen 'at friskoler skal indtænkes'? Det er jeg ikke tilhænger af, idet vi gerne skal arbejde for at øge kommuneskolernes tilbud og kvalitetet. Jeg ønsker derfor dette punkt op på næste kultur- og fritidsudvalgsmøde.«

Sagen er blevet drøftet i udvalget.

Ole Glahn (R), formand for kultur- og fritidsudvalget oplyser i den forbindelse:

- Idrætsstrategien er i proces, og vi får den op i udvalget igen til foråret, siger han.

Han forklarer, at ligesom kulturpakkerne tilbydes til både friskoler og folkeskoler i Kalundborg Kommune, så var det tanken, at tilbuddet via idrætsstrategien også kunne tilbydes til både friskoler og folkeskoler.

- Det skal vi drøfte igen til foråret, siger formanden.

Aase Due siger til Nordvestnyt efter mødet om indsigelsen.

- Min holdning er, at vi skal prioritere folkeskolen i Kalundborg Kommune. Friskolerne skal nok klare sig. Det er min holdning, siger Aase Due.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk