18. december 2018
Tommy Hansen på skovlen - over tre meter bred - af den Liebherr 580, han læsser  med hver dag i Gammelrand. Foto: Bjarne Robdrup
gallery icon

Se billedserie

Tommy Hansen på skovlen - over tre meter bred - af den Liebherr 580, han læsser med hver dag i Gammelrand. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I dag jubilerer han - til sommer skal han giftes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I dag jubilerer han - til sommer skal han giftes
Kalundborg - 16. november 2018 kl. 11:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Bjarne Robdrup
- Ja..altså, Tommy trækker lidt på det...hun har jo nævnt det nogen gange efterhånden. Og der er vel en hel del rimelighed og fornuft i det. Så jeg skal vist en tur ned på knæ. Det kan jeg nok klare, selvom det kniber lidt med den ene skulder. Jeg kunne forestille mig, at det blev til sommer. Det vil Ester helst have!

Tommy er Tommy Hansen, 54 år og 25-års jubilar på Gammelrand ved Svebølle. Det er faktisk i dag, han bliver fejret. Det sker ved en lukket fest på virksomheden.

Ester, det er Tommys kæreste, med hvem han har to voksne børn, der er flyttet hjemmefra - men ikke nogen vielsesring, for det er det ikke rigtigt blevet til endnu. Bryllup, altså.

Men nu får Ester nok sin vilje.

Ester og Tommy bor i Bjergsted blot to km fra Tommys arbejdsdag, og faktisk har han levet her siden han var syv år.

- Vi kom hertil fra København, og her trives vi, siger han.

Som ganske ung arbejdede han med grise, og så blev han jord- og betonarbejder. For 25 år siden b lev han ansat i Gammelrand, hvor han skulle køre gravemaskine.

- Det var jeg glad for. Men da skulderen så ikke rigtigt ville mere, blev det et problem at føre en masmine med joy-stick. Alle de små bevægelser gjorde ondt.

Gammelrand ville gerne beholde Tommy. Så han røg over på en gummiged, som for få uger siden blev skiftet ud med en endnu større én af slagsen; en Liebherr 580. Et tysk kraftværk, der kan skovle 1,5 ton grus mere end den gamle gummiged - og hvis skovl er mere end tre meter bred.

Men er det at læsse grus ikke lidt ensidigt?

- Nej. Tværtimod. Jeg har mange forskellige laste- og læsse-opgaver, for sådan en maskine kan bruges til mange ting. Først og fremmest læsser jeg vores Volvo dumper lastbiler, som også er store entreprenørmaskiner. Jeg er virkelig glad for at være her. Det er en god arbejdsplads med mange gode kolleger.

Hvad er så det bedste?
- Friheden i jobbet og så den alsidighed, jeg omtalte. Der er aldrig to dage, der er ens. Her vil jeg gerne blive, indtil jeg skal på pension en dag. Det er vist, når jeg fylder 67 år. Bare helbredet holder. Det gør det nok, siger han og smiler skævt.

Men i dag fredag, har Tommy fri, for han skal til jubilæumsfest - som festens hovedperson.

Og så er der det med brylluppet:

- Jeg må nok hellere fri inden jul, tilføjer han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk