18. september 2021
Claus Boie måtte sys med fire sting i venstre arm, efter et alvorligt styrt på sin cykel på Nygade i Kirke Helsinge. Styrtet var forårsaget af et hul i asfalten, som Claus Boies hustru havde advaret kommunen om 12 dage forinden. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Claus Boie måtte sys med fire sting i venstre arm, efter et alvorligt styrt på sin cykel på Nygade i Kirke Helsinge. Styrtet var forårsaget af et hul i asfalten, som Claus Boies hustru havde advaret kommunen om 12 dage forinden. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hul i asfalten forårsagede styrt - kommunen var advaret om det kunne ske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hul i asfalten forårsagede styrt - kommunen var advaret om det kunne ske
Kalundborg - 18. juli 2021 kl. 07:12
Af Thomas Rye

Et dybt hul i asfalten resulterede i at Claus Boie styrtede på cykle og måtte sys med fire sting i armen. To uger forinden havde Claus Boies hustru advaret Kalundborg Kommune om hullet.

Det kostede Claus Boie et grimt styrt på cyklen, en tur på skadestuen og fire sting i hans venstre arm, at Kalundborg Kommune ikke havde lappet et dybt hul i asfalten på Nygade i Kirke Helsinge.

- Jeg havde besøgt mine forældre, der bor i området. På vej hjem overså jeg hullet, og da min forhjul kørte ned i det styrtede jeg, fortæller den 40-årige.

Frustrationen over styrtet blev så meget større, da Claus Boies kone knapt to uger forinden havde kontaktet Kalundborg Kommune omkring hullet.

- De har tidligere været ude at lappe på det, men de har tydeligvis ikke gjort det ordentligt. Hullet er næsten ti centimeter dybt, og det kunne være gået meget værre end det gik for mig. Tænk hvis det var et barn eller et ældre menneske, som var kørt i hullet, siger Claus Boie.

Hos Kalundborg Kommune har man lavet en tjeneste kaldet »Giv et praj«, hvor borgerne gennem deres computer eller en særlig app kan kontakte kommunen, hvis de støder på forhold, fejl eller mangler, som trænger til udbedring. Teamleder i Vej og Park Charlotte Jørgensen fortæller, at størstedelen af disse henvendelser drejer sig om huller i asfalten eller andre skader på vejene rundt om i kommunen.

Vi modtager over 2.000 henvendelser om året, og vi får støt flere år efter år. Alene i år har vi indtil modtaget 1.400. Målet er at alle henvendelserne skal gennemgås af vores personale og vurderes hvordan de bedst gribes an, fortæller hun og fortsætter:

- Mængden af henvendelser er imidlertid blevet så stor, at vi ikke altid når at gennemgå dem alle hver dag. Vi arbejder aktivt på at fjerne den flaskehals, som der er opstået i vores afdeling.

Når en henvendelse vurderes, kategoriseres den med en prioritet fra lav til kritisk.

- Kritiske henvendelser kan for eksempel være et væltet træ eller et dybt hul i vejen. Her er målet, at vores entreprenørafdelingen skal have udbedret eller afspærret stedet inden for maksimalt to døgn. Andre henvendelser, som for eksempel beskæring af en hæk, kan godt vente lidt længere fortæller hun.

Selvom Team Vej og Park ikke altid kan følge med de mange henvendelser, så opfordrer Charlotte Jørgensen borgerne til at blive ved med at bruge systemet med at give et praj.

- Vi får også henvendelser på telefonen og på mail, men det er det allerletteste når vi får dem gennem »Giv et praj«. Så er alle oplysningerne med det samme inde i vores system og let tilgængelige for de relevante medarbejdere, siger hun.

- Derfor er det imidlertid også vigtigt, at borgerne er så præcise som muligt i deres henvendelser. Jo flere oplysninger og jo bedre stedangivelse, jo lettere er det for vores medarbejdere og prioriterer og løse opgaven så hurtigt og korrekt som muligt, siger hun.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk