Sommerjazz i Gårdhaven på Kontoret i Skibbrogade i Kalundborg byder lørdag den 17. august fra kl. 11-14 på Holtsø Wittrock Band.
Morten Wittrock og Jes Holtsø har samarbejdet siden 2009. Det er blevet til et givtigt og glædeligt musikalsk partnerskab, der hele tiden vokser sig større og stærkere.
Den populære duo spiller hen mod 50 koncerter om året i Danmark. Men også i Tyskland har Holtsø & Wittrock et stort publikum. Dette kan til dels tilskrives tyskernes kærlighed for Olsen Banden. Som de fleste nok ved, blev den unge Jes Holtsø første gang landskendt, da han spillede Keld og Yvonnes søn Børge i den populære filmserie.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her