16. juli 2019
Vandløbet, det hele handler om. Holmen løber fra Bjerge Nordstrand og ud i Jammerland Bugt ved Svallerup Strand. Billedet er taget tæt ved sidstnævnte. Det er også i det område pumpestationen skal ligge. Foto: Per Christensen
Vandløbet, det hele handler om. Holmen løber fra Bjerge Nordstrand og ud i Jammerland Bugt ved Svallerup Strand. Billedet er taget tæt ved sidstnævnte. Det er også i det område pumpestationen skal ligge. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holmen-løsning har lange udsigter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holmen-løsning har lange udsigter
Kalundborg - 26. juni 2019 kl. 11:45
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der kommer formentlig til at gå i hvert fald halvandet år endnu, inden der ligger en endelig afgørelse omkring vandløbet Holmen.

- Vores afgørelse er blevet påklaget til både Miljø- og Fødevareklagenævnet og Taksationskommissionen for Sjælland. Begge steder kan have lange sagsbehandlingstider, siger biolog ved Plan, Byg og Miljø i Kalundborg Kommune Allan Ambrosius Kristensen.

Kalundborg Kommune sendte i maj sin afgørelse ud om et pumpeprojekt for vandløbet Holmen. Heri slår kommunen fast, at de grundejere og lodsejere, der bliver medlem af et kommende pumpelav og dermed skal betale for en pumpestation, der kan pumpe vandet ud af Holmen, når det er nødvendigt, er dem, der bor i kote 1,6 eller derunder.

Det er det bare langt fra alle sommerhusejere, landmænd og andre lodsejere, der er tilfredse med. Det er der flere årsager til, men hovedanken er, at der er en række sommerhusejere, der får gavn af en pumpestation, men som ikke skal betale for den.

- Problemet er, at flere af de veje, som sommerhusejerne skal bruge til at komme ned til deres sommerhuse, og som eksempelvis ambulancer og postbiler skal kunne køre ad, bliver oversvømmet, når Holmen løber over. Derfor kommer en pumpestation i høj grad sommerhusejerne til gode, og derfor synes vi ikke, at den betalingsfordeling, som kommunen lægger op til, er retfærdig.

Det siger Jørn Jørgensen, der er formand for Holmens Vandløbslav, som tæller 541 sommerhusejere, yderligere 18 grundejere og tre lodsejere.

Lav blandt klagerne. Lavet har længe været modstander af betalingsfordelingen. Lavet har klaget over kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, mens Jørn Jørgensen personligt har klaget til taksationskommissionen.

- Det skyldes, at der i kommunens afgørelse er forskel på prisen for at eje landbrugsjord frem for sommerhusjord. Det mener jeg ikke er retfærdigt, siger han.

Sagen har kørt længe. Kommunen fik tilbage i 2015 lavet en rapport med forskellige løsningsforslag på problemet med, at Holmen på grund af et meget lille fald har en meget svag vandstrøm, hvorfor det er svært at holde udløbet frit for sand. Et af forslagene var altså den pumpestation, der siden er blevet valgt som endelig løsning, og som kan sørge for nok kraft på vandstrømmen til, at udløbet kan fungere, som det skal.

Siden dengang har det været holdt en række møder mellem kommunen, vandløbslavet og også flere grundejerforeninger, og der har også været holdt borgermøder. Hos kommunen mener man, at man har gjort meget for at komme frem til en løsning, som alle kan være tilfredse med.

- Vi har prøvet at gøre så meget med borgerinddragelse som muligt, siger Allan Ambrosius Kristensen.

Men trods forsøgene er mange altså stadig utilfredse med kote 1,6, som kommunen har valgt på baggrund af en anbefaling fra konsulentfirmaet Agrohydrologerne.

Det siger Ebbe Nørtved Hansen, formand for fællesrepræsentationen af grundejerforeninger i Bjerge Nordstrand og Svallerup Strand, der tæller ni grundejerforeninger. Han er desuden også medlem af vandløbslavet. Ebbe Nørtved Hansen skal ikke selv med i pumpelavet og betale for pumpeløsningen, men kan godt forstå utilfredsheden.

- Jeg tror ikke, jeg går for langt, når jeg siger, at rigtig mange synes, at det er en nem udvej for kommunen at vælge den kote, som konsulenterne har anbefalet, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk