18. oktober 2021
Historieprofessor Poul Duedahl holder foredrag den torsdag den 28. oktober på Svebølle Kvik Bibliotek. Pr-foto
Historieprofessor Poul Duedahl holder foredrag den torsdag den 28. oktober på Svebølle Kvik Bibliotek. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hør om 10.000 års epidemihistorie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hør om 10.000 års epidemihistorie
Kalundborg - 14. oktober 2021 kl. 19:37
Af Eva Lyng Johansen

Poul Duedahl er professor i historie. Han gæster Svebølle Kvik Bibliotek i Aktivitetscenter Åvangen torsdag den 28. oktober 19 med sit foredrag om epidemiernes historie.

Foredraget hedder "Den fjerde rytter- 10.000 års epidemihistorie" og bygger på bogen af samme navn skrevet i samarbejde med museumsinspektør Jeanette Varberg fra Nationalmuseet, og fortæller hele historien fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

COVID-19 er i dag et fænomen, som vi alle er bekendt med, og som præger hele verdens tilstand og fremtid. For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, at vi så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen.

Epidemi største dræber

I et historisk perspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er nemlig ældgammel, og det er helt uden sammenligning sygdomme - og ikke krige - der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.

Undervejs vises billeder på storskærm, og i pausen serveres kaffe, te og lidt sødt til tanden.

Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside eller på bibliotekerne.

Foredraget er arrangeret af Kalundborg Biblioteker i samarbejde med Svebølle Biblioteksgruppe.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk