20. september 2020
Move Out vender tilbage til kalundborg-scenen. De begejstrer hver gang.
gallery icon

Se billedserie

Move Out vender tilbage til kalundborg-scenen. De begejstrer hver gang.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er de nye på plakaten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er de nye på plakaten
Kalundborg - 30. marts 2020 kl. 14:52
Af Claus Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mon ikke iveren efter både at lytte til og til at levere levende musik vil være større end nogensinde, når Kalundborg Rock'er i august blænder op for 16 navne.

Blænder op for de ni, der tidligere er blevet fortalt om, og de syv, der nu er indgået aftaler med.

Vi fortæller her lidt om de nye navne på plakaten.

»Move Out« er et velkendt navn i Kalundborg og har flere gange optrådt på byens rockfestival. Bandet danner bro mellem dansefest og koncert. De fire venner spiller covers i pop- og rockgenren. Med store spilleglæde leverer de en gennemført musikoplevelse.

Sangeren Clara gør også klar til Kalundborg-optræden. Hun har altid givet lyd. Som lille kunne hun sjældent synge børnesange til ende, for undervejs blev de til melodier og ord, Clara selv fandt på. Som 13-årig blev hun forsanger i storebroderens band, fik som 15-årig kontrakt med Sony Music, udgav på sin 18 års fødselsdag sit debutalbum og har lige siden udgivet mere musik, senest singlen Crazy, der blev et stort streaming- og radiohit.

»Infernal«s Lina Rafn og Paw Lagermann vil levere et powerfyldt show og levere et væld af hits på rockscenen på Gisseløre. Den dynamiske duo har optrådt siden 1997 og har udgivet 26 singler.

»Zididada« har turneret land og rige rundt med hits som blandt andr Please ya Lisa, Walking on Water og Princesse. Det seks mand store band er på vej med sit ottende album, det første danske.

- Lysten til at skrive danske sange har altid været til stede, men vi har aldrig rigtig følt os rustet til et udelukkende dansk album. Men med Mintman og lidt hjælp udefra på lyrikken, mener vi bestemt, at vi har et par stærke bud på glad og ubekymret lige-ud-af-posen-Zididada-sange, siger forsanger Jimmy Bacoll.

I »Jung« er håbet at være med til at samle generationerne. Den danske indiepop-trio har på rekordtid indtaget den danske musikscene. Jung er lyden af dansk 80'er rock blandet med elektroniske elementer og tankevækkende lyrik.

»Faustix« leverer energisk musik og har efter et år med en stor sommertur og flere udgivelser mod på et skabe endnu mere musikalsk feststemning. Noget Kalundborg-publikummet kan se frem til at opleve i august.

Jørgen de Mylius er også på plakaten. Hyret til at gæste Kalundborg.

Hans stemme er legendarisk som vært for musikprogrammer i radio og tv gennem årtier. Fra lige siden den tid, da nymodens musik med unge bands blev kaldt pigtrådsmusik af den ældre generation, samtidig med, at musikken, han serverede i radioen, fik de unge lyttere til at føle sig fri - og slå sig fri.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk