24. juni 2021
Foto: Thomas Olsen 300320
byggeri holbæk have
Foto: Thomas Olsen 300320 byggeri holbæk have
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er de langsomst til at ordne byggetilladelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er de langsomst til at ordne byggetilladelser
Opdateret 29. marts 2021 kl. 16:16
Kalundborg - 29. marts 2021 kl. 16:08
Af Aske Hald Knudstrup

86 dage. Så lang var ventetiden i gennemsnit i 2020 for borgere i Kalundborg Kommune, når deres ansøgninger om byggetilladelse blev behandlet.

arrow Læs også: Politiker: Usikkerheden i byggesager er »uanstændig«

Det er længst tid blandt de 17 kommuner i Region Sjælland, og på landsplan er kun seks kommuner langsommere end Kalundborg. Det viser nye tal fra Dansk Industri.

Den dårlige placering er »på ingen måde tilfredsstillende«, siger formand for teknik- og miljøudvalget, Jakob Beck Jensen (V).

- Det skal vi have gjort noget ved. Det sætter desværre en del aktivitet i stå, fordi der er mange, som går og venter på de her tilladelser, siger han.

Den lange behandlingstid betyder ligeledes, at blot en tredjedel af byggesagerne levede op til de landsdækkende servicemål.

Jakob Beck Jensen forklarer, at der er blevet rykket midler rundt i afdelingen Plan, Byg og Miljø, så flere hænder sættes på opgaven, ligesom kommunen har købt ekstern bistand for at afhjælpe sagspuklen.

- Det, vi har gjort, er desværre ikke nok, og det skulle have været gjort meget før, siger udvalgsformanden.

Ifølge chef for Plan, Byg og Miljø, Christian Sabber, er den forlængede behandlingstid et resultat af stor stigning i antal ansøgninger, sygdom, efterslæb fra byggesager i 2019 samt ændringer i bygningsreglementet.

- Vi har allerede tilført og er i gang med at tilføre området ressourcer. Det bør have en væsentlig effekt, men det tager selvfølgelig lidt tid, siger Christian Sabber.

Allerede i juni sidste år stod det klart, at sagsbehandlingstiden var i stigning, da emnet blev diskuteret på et møde i teknik- og miljøudvalget.

I et stykke tid har situationen været så grel og ansøgningerne så mange, at man på kommunens hjemmeside direkte skriver, at man for tiden ikke kan »oplyse en forventet sagsbehandlingstid på din ansøgning«.

- Det er dybt kritisabelt, for vi skal kunne sige, hvor lang tid der går.

Jakob Beck Jensen siger, at problemet skal være løst inden sommerferien, så »borgerne ved, hvad de har at gøre med«.

- Det kan godt være, at det en overgang gør, at budgettet ikke kan holdes, men så må vi kigge på det i kommunalbestyrelsen. Der er ikke nogen, der kan leve med, som det er nu.

arrow Langsom sagsbehandling gjorde Ø-hus 200.000 kroner dyrere
29. marts 2021 kl. 16:23 Opdateret: kl. 16:23
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk