23. november 2020
Det nye Biltema-varehus i Kalundborg forventes at stå klar ved udgangen af 2021, mens varehuset i Nykøbing Falster efter planen står klar i starten af 2022. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Det nye Biltema-varehus i Kalundborg forventes at stå klar ved udgangen af 2021, mens varehuset i Nykøbing Falster efter planen står klar i starten af 2022. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her bygger Biltema nyt varehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her bygger Biltema nyt varehus
Opdateret 22. oktober 2020 kl. 10:35
Kalundborg - 22. oktober 2020 kl. 06:14
Af Thomas Rye og Bjarne Robdrup

Biltema vil bygge et 6800 kvadratmeter stort varehus på ­Stejlhøj. ­Varehuset ­forventes at stå klart ved ­udgangen af 2021.

arrow Læs også: - Biltema giver et løft til hele handelslivet i Kalundborg

Nye arbejdspladser og et kæmpe varehus er, hvad den svenske detailkæde Biltema agter at bringe til Kalundborg inden udgangen af 2021.

- Kalundborg-placeringen var en spændende mulighed, som vi straks slog til på, og vi er i fuld gang med planlægningen. Det er en spændende by, og jeg forventer mig meget af dette varehus, siger Jacob Borring Møller, der er direktør i Biltema Danmark.

Varehuset skal ligge på en del af den 36.400 kvadratmeter store grund på Stejlhøj, der har stået uberørt siden 2008.

Dengang var der planer om at opføre et stort område med butiksarealer på grunden, og der var indgået lejekontrakter med flere virksomheder, der ville flytte ind på grunden, men det daværende projekt strandede på grund af finanskrisen.

Det nye varehus i Kalundborg er en del af Biltemas ambition om, at man inden udgangen af 2025 skal være landsdækkende med 25 varehuse i Danmark.

- At være i stand til at give vores kunder en god personlig vejledning og en indkøbsoplevelse er noget, vi prioriterer rigtig højt, og for i den henseende at kunne give den optimale service skal vi være til stede endnu flere steder i landet. Det vil man komme til at se fremadrettet, siger Jacob Borring Møller.

Nyheden om det nye varehus i Kalundborg blev lanceret i morges samtidig med planerne om et tilsvarende varehus i Nykøbing Falster, der skal stå klar i 2022.

Biltema forventer, at der skal ansættes i alt mellem 50 og 60 medarbejdere, når de to varehuse åbner. Omkring halvdelen af disse vil være i Kalundborg.

Borgmester Martin Damm (V) er glad:

- Det er en fantastisk nyhed, som gavner handelslivet ikke alene på Stejlhøj, men i hele Kalundborg med opland. Det er en privat handel, og derfor har vi ikke vidst noget om det i kommunen, siger han.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk