18. november 2018
Omkring 80 lokale borgere var mødt op til den første udviklingsworkshop på Havnsølejren for at udvikle idéer til forbedringer af livet i Havnsø. Snart følger en ny workshop. Privatfoto
Omkring 80 lokale borgere var mødt op til den første udviklingsworkshop på Havnsølejren for at udvikle idéer til forbedringer af livet i Havnsø. Snart følger en ny workshop. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havnsø klar til næste skridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havnsø klar til næste skridt
Kalundborg - 08. november 2018 kl. 05:59
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For et lille års tid siden blev Havnsø Lokalråd oprettet, og nu er byen sammen med Kalundborg Kommune i gang med at udforme en egentlig udviklingsplan.

Der er således planlagt to workshops om udviklingen af Havnsø, og den første af dem er allerede holdt med stor opbakning fra de lokale borgere.

Workshoppen blev holdt i byens største lokale, Havnsølejren, som var fyldt til bristepunktet med omkring 80 deltagere rundt om de store gruppeborde, der var beklædt med store kort over Havnsø.

Deltagerne blev inddelt i 10 grupper, som hver især arbejdede med de tre geografiske områder Havnsø Øst, Havnsø Vest samt Havnsø Centrum.

Hele processen var faciliteret af Kalundborg Kommune Kultur & Fritid samt Plan, Byg og Miljø, som styrede forsamlingen igennem aftenen, så alle områder kunne berøres og diskuteres.

Det resulterede i en bunke forslag og kommentarer, som efterfølgende blev prioriteret i de enkelte grupper for til sidst at blive præsenteret for hele forsamlingen.

Formand for Havnsø Lokalråd Kristian Olsen glæder sig over den store støtte til udviklingsprojektet.

- Det flotte fremmøde betyder, at vi ser med stor optimisme på den kommende workshop 2, hvor vi skal bearbejde de konkrete projekter, der blev prioriteret af de mange fremmødte Havnsøborgere, siger han.

Næste step i udviklingsfasen er netop workshop 2, hvor de prioriterede forslag skal gennemarbejdes endnu mere, så der derefter kan nedsættes arbejdsgrupper, der skal arbejde på at realisere idéerne.

Det foregår igen på Havnsølejren, Strandvej 40, den 21. november klokken 18.30-21.30.

Tilmelding foregår på Havnsø Lokalråds hjemmeside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk