6. august 2020
Mogens Ulberg - takker nu af efter 40 år som FDF-formand i Kalundborg.
Mogens Ulberg - takker nu af efter 40 år som FDF-formand i Kalundborg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Han er FDF'er med hjerte og sjæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han er FDF'er med hjerte og sjæl
Kalundborg - 31. marts 2020 kl. 18:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- En imponerende bedrift. Ham er vi glade for at have haft som formand i så mange år.

Sådan lyder det lige nu.
Det er Mogens Ulberg, der tales om. Kalundborg FDF's formand gennem 40 år.

Ordene falder i forbindelse med, at Mogens Ulberg her den 1. april takker af. De kommer fra fra Katrine Skelbæk og de øvrige FDF-ledere.

I Kalundborg FDF's kredsblad i foråret 1956 kunne man læse, at en ny delingsfører var kommet til byen: Mogens Ulberg fra Skive.

Han blev FDF'er i Skive den 20. april 1947 og har været det lige siden - i 73 år.

»Vi håber, vi må få glæde af ham og han af os«, stod der at læse i velkomsthilsenen i Kalundborg-kredsbladet.

Og det kan man i høj grad sige har været tilfældet.

Mogens Ulberg begyndte med at overtage et nyt hold væbnerelever, som han holdt sammen på, indtil de flyttede fra byen.

FDF var og er en hjertesag for Mogens Ulberg, og han deltog med lyst og energi i alle kredsens arrangementer.

Udover de ugentlige klassemøder, væbnermøder, kredsmøder, landsmøder, ture i byen og i oplandet, indsamlinger, årsfester, weekendlejre, sommer-, distrikts- og landslejre, tombola og meget andet som praktisk hjælp ved maling af kredssommerlejren »Juulsborg« på Asnæs og støtte ved oprettelse af nabokredse.

Mogens Ulberg har altid været velforberedt, men en plan har altid kunnet ændres, hvis der var behov for det. Det vigtigste var, at drengene befandt sig godt.

Efter en tur til Lapland havde han på hjemturen, som intendant, fundet penge til en omgang røde pølser på overfarten fra Hälsingborg til Helsingør efter togturen fra Abisko. Det vakte jubel.

I 1966 var han med til at stifte Y's Men's- og Mennette-klubbernes genbrugsvirksomhed »Spildopmagerne«, som sorterer det, korpsene indsamler fra byens borgere og sælger på ugentlige salgsaftener. Overskuddet går til korpsenes og klubbernes humanitære arbejde. Det har alle korpsene haft stor glæde af.

Han var den, der i 1997 tog initiativ til at købe »Wesleyhytten« på Røsnæs, som var blevet til salg. Det var særdeles heldigt, da »Juulsborg«, som lå på lånt grund, blev oversvømmet i 2007 ved en stormflod og blev opgivet.

Han kendte alle facetter af FDF-arbejdet, og derfor var det også naturligt, han påtog sig kassererposten i årene fra 1975 til 1980, hvor han overtog formandsposten, som han har passet indtil nu. I alle årene har han haft Erling Larsen som trofast kasserer.

Lige nu...
- Når vi ikke kan mødes i FDF Kalundborg, så lægger vi i stedet hver uge en opgave på vores Facebook-side, som FDF'erne kan hygge sig med hjemme, fortæller Katrine Skelbæk.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk