15. oktober 2019
Ole Glahn om Hvidebækhallen: - Det er en kæmpe udfordring at lave det tilgængeligt for handicappede. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Ole Glahn om Hvidebækhallen: - Det er en kæmpe udfordring at lave det tilgængeligt for handicappede. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hallers handicap-tilgængelighed halter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hallers handicap-tilgængelighed halter
Kalundborg - 11. juni 2019 kl. 20:28
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kultur- og fritidsudvalget i Kalundborg Kommune har på sit seneste møde diskuteret tilgængeligheden for handicappede i Hvidebækhallen.

På baggrund af en dialog som kultur- og fritidsudvalget havde med handicap­rådet i foråret 2019, bad udvalget om en redegørelse for, hvordan man kan sikre tilgængelighed for handicappede i Hvidebækhallen, og hvad det koster.

Hvidebækhallen er, som den står i dag, lovlig, fordi den, da den blev bygget, levede op til reglerne.

- Det er en kæmpe udfordring at lave det tilgængeligt for handicappede, siger Ole Glahn (R), formand for kultur- og fritidsudvalget.

I dag er der ved Hvidebækhallen en lille rampe ved hovedindgangen, som dog ikke er særlig tryg for eksempelvis kørestolsbrugere at benytte. Derudover er der ved dobbeltdørene ind til hallen bundstykker, som gør det besværligt at komme ind i hallen, og sidst er der ikke handicapadgang ned på selve halgulvet fra reposen ved indgangen.

Administrationen har lavet et overslag over to forskellige løsninger, hvor det med trappestolslift vil koste 130.00-160.000 kroner, mens det med en lodretgående niveaulift vil koste 250.000-290.000 kroner.

Kultur- og fritidsudvalget har besluttet, at handicaprådet skal tages med på råd om, hvordan man kan lave en løsning »som ikke koster en bondegård« i Hvidebækhallen i første omgang.

Derudover er handicaptilgængeligheden i Hvidebækhallen lig størstedelen af kommunens andre haller, som er bygget i samme årrække. Så der er flere haller, hvor handicaptilgængeligheden er et problem.

- Derfor må vi kigge på handicaptilgængeligheden

alle steder, og så må vi have det med på vores budgetseminar, så vi kan få sat penge af til at få ordnet alle haller i løbet af en årrække, siger Ole Glahn.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk